gode apps til golfentusiasten Verden bliver mere og mere digital. Det gælder også i golfverdenen. Telefonen findes oftere og oftere frem undervejs på runden. Så kan man lige så godt bruge den til noget fornuftigt, når den alligevel er fremme. Derfor har vi fundet 10 gode applikationer til golfe­ ntusiasten. Om man så er regelrytter, hyggegolfer eller træningsnørd. De er sat op efter vilkårlig rækkefølge. TEKST: KASPER ØRKILD FOTO: GETTY IMAGES/PR 1 Golfbox  Den officielle applikation til Golfbox er den hurtigste og nemmeste måde at booke tider fra telefonen på. Det gør den nærmest uundværlig som golfentusiast. Funktioner som beskeder og turneringsoversigten er også prioriteret i app’en, som kan findes til både iOS – altså iPhones – og Android-telefoner. 2 Golfreglerne 2019  Et hurtigt tjek på golfreglerne har aldrig været mere aktuelt. Med flere markante ændringer, siden i fjor, er den officielle R&A-app, som Dansk Golf Union har oversat, den nemmeste måde at opklare regelspørgsmål undervejs på runden. Der er både mulighed for at slå reglerne op og gennemgå dem visuelt i app’en til Android og iOS. 4 5 Golfshot  Golfshot er en meget populær app, når det gælder afstandsmålinger og GPS-hjælp på banen. Derudover er der mulighed for at føre en del statistikker deri. Flere af funktionerne kræver dog, at man opgraderer appen, der ellers er gratis som udgangspunkt. Golfshot er tilgængelig til både iOS og Android. GLFR  Vi bliver ved afstandene. Danskudviklede GLFR giver dig også GPS-målinger og baneguides til diverse golfbaner. Beskrivelserne og baneguides går meget i detaljerne – især, hvis du finder en af de guides, som bruges på ECCO Tour. Her bruger de profesionelle nemlig denne app, som kan bruges i Android og iOS. 50 • 3  GolfQuis Hvis det bliver lidt for kedeligt at tjekke op på reglerne på ordinær facon, så kan et konkurrenceelement måske hjælpe på terp­ningen. I GolfQuis stilles et realistisk scenarie fra golfbanen op, og så får man en række svarmuligheder. Afhængigt af præstationerne i quizzerne tildeles der et handicap, som afspejler den enkeltes kendskab til golfreglerne. Det er både muligt at spille for sig selv og mod andre. GolfQuis er både til iOS og Android.

6  Golf GameBook Denne app har nogle af de samme funktioner som de to forrige. Men Golf GameBook udmærker sig ved at have et fint system til egne turneringer. Det er altså muligt at invitere medspillere, oprette turneringer og sætte forskellige bolde op i applikationen. Både iOS – og Andoid-brugere kan bruge Golf GameBook. 8 Full Fitness  Dette er faktisk en overordnet fitness-app med forskellige træningsprogrammer. I Full Fitness er der dog et styrketræningsprogram direkte målrettet golfspillere. Øvelserne gennemgås visuelt og kan nemt bruges separat, hvis et fuldt program er for tidskrævende. I selve applikationen kan træninger også logges, så ens fremskridt kan følges. Full Fitness er kun til iOS. European Tour  Den officielle app for de europæiske tours er obligatorisk, hvis man følger med i de professionelle danskeres præstationer. Foruden leaderboards er der også statistik fra touren og masser af redaktionelt indhold fra European Tour. Det samme gælder Challenge Tour eller Staysure Tour i app’en, der er tilgængelig på både iOS og Android. 9 7 Hudl Technique  Er du typen, der optager dit eget sving og nyder at sætte streger og vinkler på det? Så er Hudl en rigtig fin mulighed. Der kan også sættes et hold op eller tilføjes venner, som svingvideoerne deles med. Så kan ens træner for eksempel nemt se med og komme med rettelser gennem selve app’en. Hudl er til Android og iOS. 10 PGA Tour  Følg med på den anden side af Atlanterhavet. Den officielle PGA Tour-app er god til at beskrive hvert enkelt slag fra de professionelle og giver dig mere end simple scorekort. I mange tilfælde får du hurtigt adgang til videoklip fra runderne. I samme dur som app’en fra European Tour dækker den amerikanske pendant ikke kun over den mest kendte tour. Her kan du også følge alle de øvre tours i Nordamerika. PGA Tour-app’en er tilgængelig på både iOS og Android.  • 51

    ...