Indspillet ”Det er ikke kun os golfspillere, som har gavn af det at dyrke golfsporten. I hvert nummer af Dansk Golf bringer vi et bidrag fra en markant person i golfens verden Tilbageblik på 2017 JIM STAFFENSEN, FORMAND FOR DANSK GOLF UNION I skrivende stund regner det – igen – og der bliver ingen golfrunde i dag. Sæsonen startede ellers så godt,. Efter en mild og tør vinter kom vi generelt godt i gang, og det har igen været en sæson, hvor vi har fået spillet rigtig mange golfrunder. På baggrund af 122 klubbers respons på spørgsmålet om antallet af spillede runder på deres bane ligner det noget på den gode side af 4,3 millioner runder på de danske golfbaner, også selv om vi samlet set ikke har haft den bedste sommer. Og det er jo ikke ”kun” gode sociale runder. Vi holder jo også af at konkurrere mod hinanden. Det sker i både de officielle og uofficielle klubber i klubben, klubturneringer, DGU-turneringer og ikke mindst i Regionsgolf Danmarks regi, hvor alene 9.500 golfspillere deltog i turneringerne. Godt nok skal det være hyggeligt, men kan vi eksempelvis vinde over makkeren, i klubturneringen eller over holdet fra en anden klub, så er det ikke at foragte. Men vi golfspillere stiller også gerne op, når det gælder om at støtte et godt formål. Det viser for eksempel de rigtig mange deltagere i golf til støtte for Kræftens Bekæmpelse. Så det er ikke kun os golfspillere, som har gavn af det at dyrke golfsporten. I det hele taget er golfsporten på mange parametre til gavn for samfundet. Golfsporten lægger år til vores liv. Og vi er mere aktive og sociale end de, som ikke spiller golf - endnu. Og så må jeg igen tage cap’en af for nogle af vores dygtigste spillere for deres flotte præstationer. På pro-siden blev det til succes på LPGA og sejre på europatouren og Symetra Tour. På amatørsiden må jeg nævne tre ting: Puk Lyng Thomsen vandt French International L adies Amateur Championship og satte tilmed ny banerekord, og så vandt drengene EMguld og seniorherrerne vandt EM-sølv. Der er kun at sige thumbs up. Det regner stadig, og nu kan jeg se på klubbens hjemmeside, at bag-ni er lukket på grund af vand. Det får mig til at tænke på, at greenkeeperne kæmper en kamp for at holde banen i bare nogenlunde stand her i efterårsmånederne, og at de øgede regnmængder har bestemt ikke gjort det lettere. Hvad med, at vi lige siger tak for indsatsen næste gang, vi møder én af greenkeeperne. Jeg synes, at de fortjener det. Og så er jeg såmænd allerede begyndt at glæde mig til den første forårsrunde i 2018. Tak fordi du er en del af golfsporten i Danmark. • 49
Download PDF fil
Arkiv
November 2017 / nr. 6 Bedst i Danmark De danske golfspillere har udpeget tre unikke golfhuller Hovedsponsor: