Side 6
ROBOTTER FRIGIVER ARBEJDSTIMER OG GAVNER MILJØET Greenkeeperne og driftsafdelinger i kommuner ser et stort potentiale i robotklippere. Særligt de mindre robotter som Husqvarnas vinder frem. De interviewede nævner særligt to bevæggrunde for at implementere robotter i driften: • At få frigivet mandetimer, der kan bruges andre steder i driften til at hæve eller bibeholde kvali- teten. • I golfklubber bliver det en større og større ud- fordring at finde kvalificerede sæsonarbejdere. Driften i golfklubber vil derfor gerne være på forkant med mangel på arbejdskraft. • Sønderborg Kommune er den eneste i denne undersøgelse, der har en klar målsætning om, at kommunen skal være CO 2 neutral i 2027, og her er robotter i grøn drift et middel til at nå dette mål. • Også reduktion af dieselforbruget bliver nævnt som en bevæggrund for at introducere robot- ter. Bærheim Golfklub i Norge, der har driftet 300.000 m 2 med robotter fra Husqvarna i 5 år, kan sætte tal på en besparelse i dieselforbruget. Her har de sparet ca. 70.000 norske kroner om året til diesel. 6 Robotklippere til golfbaner
Side 7
UDFORDRINGER MED SIKKERHED SIKKERHED OG JURA ”Lovgivning er meget vigtig, men ikke på plads. Greenkeeperen skal vide præcist, hvad der er gældende for den enkelte robot. I dag synes jeg, det er uklart beskrevet, hvordan tilsynet skal være. Retningslinjerne skal være fuld- stændigt konkrete. Hvis der sker en ulykke, så er det dét, greenkeeperen har gjort, han bliver målt på.” Henrik Thomsen, Lyngbygaard Golf klub Sikkerhed er et stort tema, særligt med de store ro- botter som Turflynx, AutoTurf CoBot og autonome fairwayklippere. Lovgivningen på dette område er i hastig forandring og det gør det komplekst at finde rundt i for kommuner og golfklubber, der med rette er forvirrede over, hvilke krav de skal leve op til. For eksempel er der pt. ingen klare regler om, hvem der må eller skal føre tilsyn med robotter, og hvor- vidt frivillige må det. Det er stadig uklart, hvorvidt man iflg. Færdselsloven må sætte en robotplæ- neklipper (store som små) igang på et offentligt areal og derefter gå hjem. Al færdsel på offentlige arealer er underlagt Færdselsloven, og alle tvivls- spørgsmål må rettes til Færdselsstyrelsen. Alle maskiner med et CE-mærke er godkendt til det danske marked. Med de mindre robotter, hvor der skal etableres ladestationer ude på arealerne, er installation af strøm en væsentlig forhindring i at gå storskalave- jen. De adspurgte ser et stort potentiale i solcelle- anlæg, men der mangler erfaringer fra praksis. Nedlægning af kanttråd giver udfordringer med at kunne prikke og dybdelufte ned i vækstlaget. DET KRÆVER SIT AT KOMME I GANG ”Det er en proces at implementere robotter. Det kræver, at man gennem- går sin hverdag og alle arbejdsproces- ser for at kunne optimere på arbejdet. Hvordan implementering af robotter skal foregå, tror jeg er specifik for hver klub og bestyrelse du arbejder med.” Niels Kvist Sørensen, Randers Golf klub Det er en proces at implementere robotter i driften og der er mange bump på vejen. I starten skal der bruges mange mandetimer. Driften skal derfor være motiveret for at arbejde med robotter, og gerne have en ildsjæl, der kan drive udviklingen. Der er nødvendigt at arbejde systematisk og opbygge nye arbejdsrutiner og strukturer i organi- sationen, som understøtter den daglige drift med robotter. Vedligehold og rengøring er en undervur- deret opgave. DRIFTSSIKKERHED ”I dag mangler vi driftssikkerhed på robotterne. Vi er en privat bane og jeg kan ikke forsvare at skulle have 2 maskinparker stående for at have en backup på robotterne, hvis de ikke kan klare opgaven.” Anders Kamp Mortensen, Hørsholm Golf Driftssikkerhed er et andet stort tema, og den er ikke på plads endnu med de store typer af robotter. Der er problemer med: sensorer i fugtigt vejr, GPS- signal og opdateringer, installationer på anlægget som giver driftsstop og batterikvaliteten. De store robotter vælges derfor fra på denne baggrund. INGEN TYVERI, PERSONSKADER ELLER PÅ- KØRSLER I starten var der enkelte robotter, der blev sparket i stykker eller blev stjålet fra driften. Efter der kom GPS i materiellet, så robotten kan spores, er der ingen, der oplever tyveri mere. På robotten Ambrogio skal skjoldet på robotten på- virkes før robotten stopper. Det bevirker, at robot- ten kører forholdsvis hårdt ind i personer og ting. Ellers opleves der ikke udfordringer med at senso- rer ikke registrerer forhindringer og der er ingen af de adspurgte, der har oplevet personpåkørsler eller påkørsler af dyr. Robotklippere til golfbaner 7










