Ryder Cup er noget helt særligt Her bliver Kaymer den store helt på Medinah i 2012, da han sænker det afgørende putt i singlematchen mod Steve Stricker. En heftig golfsæson nærmer sig sin afslutning. Men i september venter endnu årets største brag, når Europa og USA igen tørner sammen i Ryder Cup. Dansk Golf har talt med fire spillere, der hver især giver deres bud på, hvorfor matcherne mellem de røde og de blå er så specielle. TEKST: HENRIK SØE FOTO: GETTY IMAGES 80 • Martin Kaymer 3 Ryder Cups i 2010, 2012 og 2014. Statistik: 4 vundet - 3 delt - 3 tabte Den første var overvældende Martin Kaymer havde kun spillet på europatouren i tre år, inden han for første gang skulle i kamp for “de blå”. Tyskeren var med Europas vindende hold på Celtic Manor, og det var en voldsom oplevelse: - Den første Ryder Cup var meget overvældende. Selv om jeg allerede havde vundet min første major, var jeg stadig en rookie. Jeg følte mig stadig som ny på touren, og det var næsten for meget for mig i starten, fortæller Martin Kaymer,

som også var med til at forsvare trofæet to år senere på amerikansk græs. 2012-udgaven blev en noget særpræget oplevelse for Kaymer, der fik rollen som den store helt, da han fuldendte Europas mirakuløse comeback med det afgørende putt i singlematchen mod Steve Stricker. - I 2012 følte jeg mig ikke rigtig som en del af det, fordi jeg ikke spillede særlig godt det år og på en eller anden måde havde sneget mig med på holdet. Heldigvis var jeg i stand til at sænke det afgørende putt, siger han. Tredje gang var til gengæld lykkens gang for Kaymer, der i 2014 på Gleneagles endelig følte, at han hørte til: - I 2014 følte jeg mig for første gang som en del af Ryder Cup-holdet, fordi jeg efterhånden havde prøvet det nogle gange. Overraskende nok tog det mig to Ryder Cups, før jeg blev en del af det, men man lærer meget om sig selv. I starten tror man, at man har behov for at levere noget helt specielt og spille helt fantastisk, men det skyldes også, at man kun ser højdepunkterne og de gode slag på tv - og kun sjældent oplever de horrible slag, som også bliver slået ved Ryder Cup. ÆRLIGHED EN STYRKE Normalt er spillerne konkurrenter, men i Ryder Cup er de pludselig på samme hold. Derfor beskriver Martin Kaymer, ligesom Søren Hansen, team rummet som det store omdrejningspunkt for Ryder Cup-oplevelsen: - Det er en fantastisk oplevelse at sidde i team rummet og snakke med de øvrige spillere fra Europa om taktikken. Hvilke par kan levere, hvilke karakterer går i spænd, og så er det meget ærligt, fordi man også taler om sine svagheder. Når man ikke lige er på toppen i det korte spil, fortæller man sin makker, at man foretrækker, at han chipper på et par 5-hul, som man ikke når i to slag. Jeg tror også, ærligheden er en af årsagerne til, at Europa har været så succesfuld i de sidste mange år. Fordi vi kan se det store billede: At vinde Ryder Cup.  Det største i min karriere Følelserne sidder uden på tøjet under Ryder Cup. Her bliver glæden skreget ud, da Søren Hansen chipper i for birdie i 2008. Søren Hansen 1 Ryder Cup i 2008. Statistik: : 0-1-2 Søren Hansen fik sin Ryder Cup-debut på Valhalla i 2008. I sin første optræden lykkedes det den danske rookie at sikre Europa et vigtigt halvt point i fredagens sidste fourball, da han på 18. hul fik sin birdie og dermed var med til at holde Europa inde i kampen. Kun ganske få danske medier havde fundet vej til Kentucky. Dansk Golf og Berlingske Tidende stod klar til at tale med matchens danske spiller om ople- velsen. Det varede ikke længe, før Søren Hansen kom ud. Han smilede bredt, men ro var der ikke på. Hans hænder rystede. Adrenalinen pumpede stadig rundt i kroppen på ham. - Jeg kan godt huske det. Det var en hektisk afslutning på matchen. Jeg havde chippet den i for en birdie på 16. hul, som vi skulle vinde for at få matchen videre, og på 18. hul lag’er jeg mit putt ned til en birdie, som gør, at vi får det halve point. Og det var vigtigt. Vi var det sidste hold, der var ude på banen den dag, så alle holdkammeraterne fulgte med fra sidelinjen. Da vi kom ind i vores team room, blev der råbt og skreget. Der var pludselig • 81

    ...