Danmark og verdensmålene i en national kontekst Med verdensmålene er der tale om en global dagsorden, der skal oversættes til den nationale kontekst, og som skal opnås på globalt niveau. Verdensmålene er universelle i den forstand, at de gælder for alle FN’s medlemslande – både udviklede lande og ikke-udviklede lande. Opfyldelsen af de 17 verdensmål skal ske i overensstemmelse med hvert enkelt medlemslands nationale tilgang og prioriteter. Danmark er på en række områder en af de lande som ligger i front i forhold til at realisere mange af verdensmålene i en global og national kontekst. FN vurderer, at Danmark er nummer to i verden i forhold til at opfylde verdensmålene, jf. FN’s Global Report. Det betyder, at nogle målsætninger er mindre relevante end andre, og at arbejdet med disse mål ikke kan forventes at være det samme i Danmark som eksempelvis ikke-udviklede lande. Det kunne eksempelvis være målet om: • ”Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i verden, for øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end USD 1,25 om dagen”. Der er en lang række forpligtigelser vi følger som medlemsland, herunder indsatser rettet mod hjemløshed, uddannelsesområdet m.m., men med afsæt i vores primære virke på det sociale område i en national kontekst, er det følgende elementer som har Dansk Folkehjælps fokus. Alle personer i Danmark har en grundlovssikret ret til økonomisk understøttelse, hvis vedkommende ikke er i stand til at forsørge sig selv og sine, og hvis forsørgelsen ikke påhviler nogen anden. Der er således et økonomisk sikkerhedsnet i form af universelle ydelser, der skal forhindre ekstrem fattigdom i Danmark. Danmark, der reelt set har et behov for hjælp og støtte, eksempelvis i form af en social indsats. Regeringen har derfor fastsat konkrete mål for eksempelvis social mobilitet, der sætter retning for socialpolitikken, og som der årligt gøres status for i Socialpolitisk Redegørelse. Med målene tydeliggør regeringen, at det er vigtigt, at flere personer i Danmark skal være en del af arbejdsfællesskabet, og at færre skal være socialt udsatte. Med andre ord, vejen ud af fattigdom forbindes politisk ofte med selvforsørgelse som væsentligste element. Målene for social mobilitet er ifølge regeringen relateret til FN’s verdensmål, der blandt andet handler om at hjælpe personer i udsatte positioner. Det indgår desuden i Børne- og Socialministeriets overvejelser, hvordan verdensmålene i højere grad kan integreres i Socialpolitisk Redegørelse fremadrettet ift. at belyse mål om social udsathed. Parallelt hermed følger regeringen udviklingen i antallet af personer i Danmark med en relativ lav indkomst. Det omfatter de personer, der i et enkelt år har en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen. • ”Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper”. • ”Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette”. • ”Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.” Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse, denne blev afskaffet af den nuværende regering. En officiel holdning i regeringen er, at en officiel fattigdomsgrænse rammer skævt i forhold til at belyse hvilke personer i I Dansk Folkehjælp peger vi på nødvendigheden af, at vi løbende justerer Danmarks indsatser for at reducere en stigende fattigdom, og at vi lige så vigtigt har fokus på at bremse en stigende ulighed frem mod år 2030. Skal vi nå den målsætning, er det væsentligt at der hele tiden findes nye alliancer og metoder i tæt samspil med den politiske verden, myndigheder og civilsamfund. FOLKEHJÆLP NR. 139 3
Download PDF fil