Flere børn lever i fattigdom Det er den tid på året, hvor vi rykker sammen, tager hinanden i hånden og fejrer ”hjerternes fest”. Desværre er julen i stigende grad ved at blive en lukket fest. Fattigdommen stiger fortsat i disse år, og tusindvis af familier har problemer med at få råd til at tage del i den højtid, der i sandhed både varer længe og koster mange penge. Det er paradoksalt, at vi som samfund aldrig har været rigere, aldrig har brugt så mange penge på julepynt, mad og gaver, som vi forventes at bruge i år og samtidig aldrig har haft så mange fattige børn som nu. Hvis vi gerne vil et samfund, hvor vi tager hånd om hinanden, og hvor ens muligheder i livet ikke afhænger af postadressen eller dåbsattesten, skal vi overveje, om vores kurs er rigtig. Det er ingen naturlov, at vi skal have fattige børn i Danmark. Vi har som et af verdens rigeste samfund et valg. I november måned offentliggjorde AE nye tal for børnefattigdom. 64.500 børn levede i 2017 under fattigdomsgrænsen. 64.500 børn lever altså i familier, der har en indkomst under halvdelen af medianindkomst, den midterste indkomst i Danmark. 64.500 er et enormt stort tal – det svarer til alle indbyggerne i landets sjette største by, Randers. Fattigdom er rigtig alvorlig. Nogle af de historier, der kom frem i forbindelse med de nye fattigdomstal var så grelle, at man har svært ved at forestille sig, at de finder sted i dagens Danmark. Dansk Socialrådgiverforening berettede om mennesker, der må undvære medicin for at få råd til husleje eller ordentlig kost til deres børn. Humanitære organisationer kunne fortælle om børn, der ikke altid kan regne med, at der er mad i madkassen, når de går i skole. Alene hos Dansk Folkehjælp ansøgte over 15.000 enlige forsørgere på overførselsindkomst om julehjælp, fordi de typisk pga. arbejdsløshed eller sygdom står udenfor arbejdsmarkedet og ikke har råd til at købe gaver og julemad og derved sikre en ”rigtig jul” for deres børn. Ansøgerne til julehjælp hos Dansk Folkehjælp er på forskellige former for overførselsindkomst og har i stor stil mærket konsekvenserne af de reformer, man har gennemført de senere år. Seneste reform - kontanthjælpsloftet blev indført i slutningen af 2016 og går målrettet efter børnefamilier. De julehjælpsansøgere, der er ramt af loftet, angiver stort set enstemmigt, at loftet har gjort det sværere for dem at klare hverdagen, og 9 ud af 10 fortæller, at deres børn oplever flere mangler i hverdagen, efter de er blevet ramt af loftet. De har bl.a. fået sværere ved at sende deres børn til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og købe nyt tøj. At vi i dag har et samfund, hvor 64.500 børn lever under fattigdomsgrænsen er katastrofalt. Både her og nu for de børn, der går rundt og har ondt i maven, føler sig uden for og må undvære de ting og muligheder, som deres kammerater har, men også på længere sigt. Forskningen viser, at bare ét år i fattigdom trækker tunge spor ind i voksenlivet. Fattigdom i opvæksten mindsker chancen for at få en ungdomsuddannelse og for at stifte familie senere i livet. Samtidig øger det risikoen for et voksenliv med en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, dårligere jobs og lavere løn. Bare ét ekstra år i fattigdom i teenageårene betyder, at erhvervsindkomsten som voksen bliver 12 procent lavere end ellers. Ved at sende børn ud i fattigdom lægger vi altså kursen til nogle sværere år og liv, når børnene bliver voksne. Det har store omkostninger på et menneskeligt plan, men også på et samfundsøkonomisk plan. De børn, der vokser op i fattigdom i dag, har højere risiko for at blive dyre borgere som voksne. Vi har faktisk ikke råd – hverken menneskeligt, moralsk eller samfundsøkonomisk – til at lade børn leve i fattigdom. ”Leave no one behind” er netop takten i de verdensmål, som FN vedtog for tre år siden. Her skrev vi under på at føre en politik, der mindsker ulighed. Helt konkret skrev vi under på delmål 1.2, som hedder: ”Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.” Tak til Ekstra Bladet, fonde, virksomheder, private bidragydere og ikke mindst Dansk Folkehjælps frivillige, fordi vi igen i 2018 kunne hjælpe rekord mange fattige familier til en bedre jul. FOLKEHJÆLP NR. 138 3
Download PDF fil