Side 2

2 EURO CATER BÆREDYGTIGHEDSR APPORT Indhold SIDE 3 Kommentar fra ledelsen SIDE 4 Om Euro Cater SIDE 8 Strategi for bæredygtighed SIDE 10 Bidrag til FN’s verdensmål SIDE 12 Bæredygtig samhandel Fødevaresikkerhed Leverandørstyring Bæredygtigt sortiment SIDE 18 Bæredygtig Drift Klima Transport Affald og madspild SIDE 26 Bæredygtig arbejdsplads Sikkerhed og sundhed Kompetenceudvikling God selskabsledelse SIDE 30 Resultater og mål SIDE 36 Interessent, risiko og væsentlighedsanalyse SIDE 38 SDG rapportering SIDE 39 ESG rapportering SIDE 42 Definitioner SIDE 43 Virksomhedsprofil Udgiver: Euro Cater Holding A/S Cvr. nr. 42899194 Vidalsvej 6 DK-9230 Svenstrup www.euro-cater.com Udover at være Euro Caters årlige rapportering for samfundsansvar, udgør rapporten også den lovpligtige redegørelse for kønsfordeling i ledelsen, jf. §99a og b i Årsregnskabsloven (Danmark) og §10 i Årsredovisningslågan (Sverige). Der henvises til side 43, hvor koncernstrukturen med relevans for bæredygtigheds- rapporten er omtalt.

Side 3

EURO CATER BÆREDYGTIGHEDSR APPORT 3 Kommentar fra ledelsen Respekt for mad, mennesker og miljø Fremtidens fødevaremarked Foodservice industrien var særdeles hårdt ramt under c­ ovid- restriktionerne og blev herefter grundet krigen i ­Ukraine påvirket af store prisudsving og forsynings­problemer visse steder i værdikæden. I dette år har vi set en reel tilbagevenden til tiden før Corona og endda med gode vilkår for foodservicemarkederne i både Danmark og Sverige. Den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og Sverige er ikke ens, men generelt har udespisningsmarkedet i begge lande udviklet sig positivt. De voldsomme prisstigninger er blevet afløst af en mere stabil udvikling både hvad angår fødevarer og omkostninger til energi ligesom forsyningssikkerheden stort set er stabiliseret. Året 2022/23 repræsenterer både en tilbagevenden til det ”normale” men også en fremsynethed og parathed til større ændringer indenfor bæredygtighedstiltagene. Grønnere initiativer i driften Vi er fortsat med at investere i el-lastbiler, og vi har ved årsregnskabets afslutning 12 el-lastbiler på vejene i Danmark. I løbet af næste regnskabsår vil vi udvide til ca. 40 el-lastbiler i Danmark svarende til 12% af lastbilflåden. Kørselsmønstrene i Sverige er anderledes end i Danmark især grundet længere distancer pr. lastbil pr. dag. Overgang til el-drift er derfor mere kompleks i Sverige, men også her planlægger vi, at der inden udgangen af 2024 vil blive tilføjet 7 el-lastbiler til den svenske lastbilflåde. I driften er vi desuden fortsat med at udskifte gamle køleanlæg og investere i grønnere løsninger, heriblandt CO2- anlæg med varmegenvinding. I år kan vi fremhæve at det stadig går godt med implementeringen af den grønne genanvendelige kasse. Vi har samlet de første erfaringer ind, og de byder både på godt nyt samt ideer til forbedringspotentialet. Generelt er kunderne glade for at de ikke længere skal håndtere de store mængder affaldspap i relation til deres køkkener. Indenfor forbedringspotentialerne, skal vi som virksomhed huske at tage chaufførernes samlede arbejdsbyrde i betragtning, men også give tid til at nye arbejdsgange finder sin plads. Indenfor mere bæredygtig arbejdsplads, er vi særligt stolte af, at de enkelte afdelinger tager et stort lokalt ansvar, både i form af donationer men også i form af, at flere medarbejdere med særlige hensyn integreres i den normale drift til glæde for alle. I Euro Cater er vi med til at skabe plads til alle. Herudover har vi i 2022/23 udarbejdet interne træningsvideoer som skal forebygge arbejdsskader hos vores medarbejdere. I dette år har vi set nye og innovative produkter på webshoppen indenfor biodiversitetskonceptet ORIGENAL og en øget synlighed af ”Mod Madspilds”-produkter og certificerede produkter. Det er vores mission at gøre det let for vores kunder at servere sund, inspirerende og ansvarligt produceret mad. Nye krav og flere ressourcer I de kommende år ser vi på mange måder ind i en ny situation indenfor bæredygtighed og ESG-agendaen. EU stiller øgede krav til bæredygtighedsrapporteringen i forhold til både omfang, transparens og relevans. Vi er også begyndt at arbejde struktureret med de nye EU-krav for cybersikkerhed, NIS2-direktivet, hvor implementeringen som fødevaredistributionsvirksomhed allerede er godt i gang. De skærpede krav fra EU - CSRD, Due Diligence-direktiverne samt EU-taksonomien - kræver et nyt fokus i vores bæredygtighedsstrategi. 2022/23 bliver året, hvor vi runder den tidligere rapportering af – både i form og indhold - men også byder en ny rapporteringsform for strategien velkommen. De mange gode initiativer, som er startet op, vil naturligvis fortsætte og denne rapport følger, med meget få undtagelser, sidste års rapporteringsform. I det forgange år har vi fået udført en CSRD Gap-analyse. Analysen viser, at der er mange opgaver som skal løses, og derfor har vi også tilført yderligere ressourcer og har taget de første skridt til at opbygge en ESG organisation, der vil blive styrket yderligere i årene som kommer. God læselyst. Steen D. Pedersen CEO, Dansk Cater Henrik Ellegaard CEO, Euro Cater Lars Carlsson CEO, Svensk Cater

    ...