Side 32
Fremtiden er fejltastisk Når vi spiser med følelserne, skaber det også højere forventninger hos os som restaurantgæster. Derfor skal der heller ikke så meget til, før vi bliver skuffede. Hvis et spisested én gang ikke leverer, har vi en tendens til at gå et andet sted hen næste gang – også selvom vi har været der ti gange tidligere, hvor det har været rigtig godt. – Når vi vælger spisested med vores følelser, kan vi hurtigere blive skuffede og have sværere ved at komme over det, forklarer Anne- Marie Dahl. Dog forudser fremtidsforskeren, at der fremadrettet vil være større rum for at fejle – så længe spisestederne er ærlige omkring det. I dag er der mange, der tjekker spisesteder på de sociale medier, inden de bestiller bord, og der skal ikke mere end én småutilfreds gæst til, for at man genovervejer en ekstra gang. Så for madsted- erne gælder det om at være til stede på de sociale medier og selv tage ejerskab for historierne. Også dem, der ikke er gode. – Der er også plads til at fortælle, når man kvajer sig. Der er opstået et nyere udtryk, der er meget rammende: "fejltastisk", som er modsætningen til fantastisk. Du må gerne begå fejl, selvom det kan være både sjovt og kikset, men så skal du også gå ud og sige: "HOLD OP, VI KOM TIL AT GØRE SÅDAN OG SÅDAN, MEN NU HAR VI GJORT SÅDAN HER I STEDET". DET GÆLDER OM AT VÆRE ÅBEN OMKRING DET, UNDERSTREGER ANNE-MARIE DAHL. Individuelt fællesskab Underholdningstendensen kombineret med alle de nye, spændende restauranter og madkoncepter, der popper op i bybilledet, kan gøre det svært for en restaurant at skabe stam- gæster. Alligevel spår Anne-Marie Dahl, at stamstederne vil få en renæssance. – Vi vælger, vælger og vælger og skal hele tiden prøve noget nyt, men det kan også medføre en træthed, fordi vi ikke altid orker at styrte rundt i de her oplevelser. Indimellem har vi brug for noget, der står stille, et hænge-ud-sted, hvor de har set os før, vi føler os velkomne, og der er en stemning af hjemlig hygge, forklarer hun. Den hjemlige hygge er nemlig vigtig, og måske er det også derfor, at flere og flere danskere får leveret take-away lige til døren. Det danske take-away-marked har siden 2010 fordoblet sin omsætning fra to til fire mia. kroner. Dels får flere danskere leveret take-away, dels gør de det hyppigere, og den tendens ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbig. – Take-away er nemt, så jeg tror, at det er blevet en fast del af vores palet i forhold til, hvad vi skal have at spise i dag. Nogle dage laver vi autentisk mad fra bunden, og andre dage bestiller vi take- away eller tager på restaurant. På den måde kan vi vælge, hvad vi lige er til den dag, forklarer Anne-Marie Dahl. Tendensen med take-away rammer også ned i den hyperindivi- dualisering, vi ser i samfundet i dag. Når du bestiller take-away, kan du vælge fra alle verdens hylder, og du kan sagtens bestille forskellige ting fra forskellige steder, så alle ikke skal til at blive enige om, hvad de skal have. – Der er også kommet flere af de her madmarkeder, hvor vi tager hen sammen, finder et fælles bord, og så går vi hver især op til den bod, vi føler mest for. Vi spiser sammen, men vi spiser noget forskelligt, forklarer Anne-Marie Dahl. Og den tendens, kan hun sagtens forestille sig, vil blive endnu mere udbredt fremover. Også i en digital version. – Under corona har vi jo opfundet nye måder at være sammen hver for sig på, og her kan take-away også spille en rolle. Jeg blev for nylig inviteret til et koncept gennem min bank, hvor vi kørte ud og hentede maden, tog det med hjem, og så deltog vi i noget digitalt sammen, mens vi spiste. Jeg har også en datter i København, som jeg godt kunne tænke mig at spise sammen med i ny og næ – så kunne vi sidde med hver vores take-away i hver vores by og hygge os med hinanden, fortæller Anne-Marie Dahl. Klima og hygiejne Kigger vi i krystalkuglen, mener fremtidsforskeren, at klimaud- fordringerne ikke er til at komme udenom. OM ANNE-MARIE DAHL Anne-Marie Dahl er fremtids- forsker og driver sin egen virksomhed, Futuria, hvor hun holder foredrag og workshops om fremtidens tendenser. Klimaudfordringerne vil især gøre sit indtog på menukorterne. – Mange kokke begynder at tænke mere bæredygtigt og eksperimentere med at lave lækre retter med mindre kød, fordi det er så stor en ting, der fylder mere og mere i folks bevidsthed. Hun forventer dog ikke, at alle spisesteder bliver bæredygtige over natten. – Der er altid nogle firstmovers, som går ud og gør det meget, meget grønt. Men jeg tror, at det bliver en rolig bølge, som lige så stille bliver en del af vores tilværelse. Med nye ting er det ofte nogle kendte kokke, der griber den, og så begynder det at dryppe ned, så det på et tidspunkt når ud i selv det lokale cafeteria. 32 BLUS No 8
Side 33
DE 3 STØRSTE TENDENSER NU OG I FREMTIDEN 1 GIV DINE GÆSTER EN OPLEVELSE Vi vælger spisesteder ud fra vores følelser. Det skal føles rigtigt, og vi vil ikke "bare" have mad, men en god oplevelse. Fortæl gerne historien bag dit spisested og gør dine menuer personlige ved at udfolde unikke kvaliteter ved råvarerne – en historiefortælling om råvaren, hvor den er dyrket eller hvilken sort, det er. 2 SÆT KLIMA OG BÆRE- DYGTIGHED PÅ MENUEN Klimaudfordringerne fylder i vores bevidsthed – også når vi vælger spisested. 3 VÆR ÆRLIG, NÅR DU FEJLER Det er okay at fejle, så længe du som spisested tager ansvaret på dig og gør det til en del af din historie. Vi er ikke altid perfekte, men vi gør det bedste, vi kan. BLUS No 8 33
