Side 8
TØYSTRUP GODS Sådan får man Danmarks gladeste konferencegæster Det begynder allerede, når du drejer af fra hovedvejen og kører ned ad den smukke, gamle allé. Skuldrene sænker sig i takt med, at Tøystrup Gods toner frem i landskabet. Vores forventninger er høje, for anmeldelserne siger, at de på Tøystrup Gods er uofficielle danmarksmestre i godt værtskab og god service. Faktisk booker 80 % af deres gæster et nyt ophold, allerede inden de har forladt stedet. Men hvordan får man så glade gæster? Det har BLUS spurgt godsejer og direktør Niels Ulrich Nyboe om. Vi bliver hilst velkommen i det hyggelige receptionsområde, der er tændt op i pejsen, og de første konferencegæster summer rundt. Det er ikke til at se, at dette sted faktisk var de tidligere hestestalde, for bygningerne står som nye efter en totalrenovering i 2006. I dag bor godsejerfamilien selv i hovedhuset, mens staldbygningerne er blevet til et topmoderne kursus- og konferencested. Tøystrup Gods afholder 3-400 kurser og konferencer årligt og danner samtidig ramme om en række private selskaber, fx bryllupper og fødselsdage. Kan vi selv lide det? Men hvordan fik godsejeren ideen til at skabe et moderne kursus- og konferencested? Niels Ulrich Nyboe fortæller: – Jeg har selv været kunde på omkring 80 % af de danske kursus- og konferencesteder, så jeg vidste præcis, hvad der efter min mening manglede på markedet. Det nemmeste i hele verden ville have været at åbne dørene og sige: – Kom bare alle sammen, men så ville stedets identitet have været for uklar. Vi gik derfor målrettet efter én primær målgruppe, nemlig konferencegæster. Vores pejlemærke har hele vejen været at få de gladeste gæster, så vi har konstant spurgt os selv: Vil vi selv sove i denne her seng? Vil vi selv sidde en hel dag til en konference på denne her stol? Kan vi selv lide maden? Vi tester selv alt, og kan vi svare ”Ja” til disse spørgsmål, er der en ret stor chance for, at vores gæster også synes om det. Vi synes selv, at vi har skabt et trygt sted med et overkommeligt antal medarbejdere, så gæsterne hurtigt lærer os alle at kende og tør fortælle, hvis der er noget særligt, de ønsker sig.” 8 BLUS No 6
Side 9
Tøystrup Gods ligger i naturskønne omgivelser ved Ringe på Midtfyn. Godsets historie kan spores helt tilbage til 1372 og ejes i dag af 4. generation af Gluud Nyboe-familien. I 2003 overtog Niels Ulrich Nyboe godset efter sine forældre. TØYSTRUP GODS Niels Ulrich Nyboe Se filmen om mødet med Niels på abcatering.dk/blus bccatering.dk/blus Alting skal klappe Er hemmeligheden at skabe et trygt sted? – Ja, svarer Niels Ulrich Nyboe, det er det faktisk. Vi gør en dyd ud af den personlige dialog med gæsterne. Uanset om vi planlægger en konference eller et bryllup. Vi sporer os ind på, hvem de er, og hvad de ønsker, og så afstemmer vi opholdet undervejs. Når vi fx modtager en gæst, der skal undervise på en konference, skal han eller hun aldrig bekymre sig om, hvorvidt udstyret fungerer. Det gør det bare! Og vi gennemgår altid dagens indhold med gæsterne, inden de går i gang. Det er jo ikke altid, at direktionssekretæren og formanden har afstemt forventningerne, så vi sørger for, at alle er enige om, hvad der skal ske. Kunsten at sidde, sove og spise godt I køkkenet gør personalet alt for, at gæsterne er tilfredse. Der er mange individuelle behov til maden, og de imødekommes på Tøystrup Gods. – Vi plejer at sige, at er der noget, vi ikke har, skaffer vi det i løbet af en time. Vores kokke kreerer menuer ud fra gæsternes ønsker og deler gerne tips, tricks og gode opskrifter, så gæsterne får lidt mere med hjem end bare måltiderne her på stedet, fortæller Niels. Også i konferencelokalerne er der sørget for, at alt spiller. Stolene er nøje udvalgt, så gæsterne ikke får ondt i ryggen, og i alle lokaler har ingeniører sikret en god akustik, så deltagerne ikke bliver trætte i hovedet. Det samme gælder værelserne, som er skabt ud fra devisen om, at værten selv synes, at badeværelset er lækkert, sengene behagelige, og der er det rette udvalg af TV-kanaler. Her skal kokken kunne rede en seng En af Tøystrup Gods’ andre hemmeligheder ligger ifølge Niels Ulrich Nyboe i, at stedet har en tilpas størrelse. Der er 8 fastansatte og 8 deltidsansatte, og mange af dem har været der i årevis. Det betyder, at gæsterne ud over at møde værten også møder de samme ansatte igen og igen. – Vi har ikke en service-manual, som nye ansatte kan læse. Det er der ganske enkelt ikke behov for. Tøystrup-ånden kan ikke læres! Enten har man den, eller også har man den ikke. Vi får utrolig mange ansøgninger, og vi ansætter først og fremmest på personlighed. Her på Tøystrup er vi en familie, så vi spørger altid os selv, når vi ansætter nye folk: Passer personen ind i teamet? Kan vi grine og græde sammen med ham eller hende? Intet job her på godset er for stort eller for lille. Kokken skal kunne rede en seng, og receptionisten skal kunne skrubbe et toilet. Vi er sammen om at drive det her sted, fortæller Niels Ulrich Nyboe Kan det gøres endnu bedre? Men når nu alt kører som smurt, hvad drømmer du så om at gøre endnu bedre på Tøystrup Gods? – Gæsterne og deres krav til det, vi leverer, ændrer sig hele tiden, og det sikrer, at vi aldrig kommer til at hvile på laurbærrene. Sover vi i timen, bliver vi overhalet indenom, så det lader vi være med. Vi følger hele tiden med – ikke så meget i forhold til, hvad alle andre gør, men hvad vores gæster ønsker af os. Vi er gået målrettet efter at blive danmarksmestre i kurser og konferencer til erhvervslivet – det synes vi allerede, vi er, og det vil vi fortsætte med at være, slutter den tilfredse godsejer på Tøystrup Gods. BLUS No 6 9