Bao med kinaradise 5 personer Sprød kinaradise 600 g kinaradise, skrællet og revet groft Salt 150 g hvedemel Mel til panering Æg til panering Panko til panering Olie til friturestegning Syltede kinaradiser 3/4 dl riseddike 20 g sukker 5 g salt 175 g kinaradise, skrællet og skåret i tynde skiver 1 stk. chili 15 g ingefær, skrællet og skåret i skiver 1 løg, pillet og skåret i tynde skiver 10 bao buns med sort sesam 25 g finthakket koriander Hot sauce (se næste side) Sprød kinaradise Kom groftrevet kinaradise i en gryde sammen med salt. Dæk gryden med et grydelåg og sæt den på et blus ved middelvarme. Den groftrevne kinaradise vil nu afgive sin væske. Kog radisen mør i væsken, og kog næsten alt væske ind. Tilsæt hvedemel under konstant omrøring. Lad massen koge igennem et par minutter under konstant omrøring. Kom kinaradisemassen i en form foret med film og stil formen på frys i 2-3 timer. Skær massen ud i firkanter af 5x5 cm, og panér dem i mel, æg og panko. Syltede kinaradiser Kom risedikke, sukker og salt i en skål og rør det sammen, indtil sukkeret er opløst. Kom de øvrige ingredienser i lagen og stil det på køl. De syltede kinaradiser kan med fordel laves dagen i forvejen. Ved servering Varm olie til 175 grader, og fritér de panerede kinaradiser heri, indtil de er gyldne og sprøde. Skær bao buns over og smør dem med hot sauce. Anret dine bao buns med koriander, sprød kinaradise og syltede kinaradiser. Bao buns med sort sesam 10 stk. Fordej 50 g hvedemel 2 1/2 dl vand Sort sesampaste 100 g sort sesam 1/2 dl olie Bao buns 50 g fordej 225 g hvedemel 45 g sukker 20 g mælkepulver 5 g gær 2 g bagepulver 5 g salt 1/2 dl vand 1/2 dl mælk 5 g olie Fordej Kom mel og vand i en gryde og pisk det sammen. Sæt gryden på blusset og varm den op under konstant omrøring. Fordejen er klar, når den har en tyk og glat konsistens. OBS. Giver mere fordej, end der skal bruges til denne portion bao buns. Fordejen kan opbevares på køl i op til 3 dage. Sort sesampaste Kom sesam på en pande og rist dem ved middel varme. Kom dine ristede sesam i en blender sammen med olie og blend til en glat konsistens. Denne portion er større end det, der skal bruges i denne opskrift på bao buns med sort sesam. Den overskydende sesampaste kan opbevares på frost. Bao buns Kom gær og sesampaste i en røreskål sammen med hvedemel, sukker, mælkepulver, gær, bagepulver og salt. Sæt røreskålen på en røremaskine og tilsæt mælk, vand og olie lidt efter lidt under konstant omrøring. Dæk skålen til med film og lad dejen hæve i 2-3 timer. Herefter hældes dejen ud på et meldrysset bord. Ælt dejen igennem. Del dejen i 10 stykker og form dem til boller. Rul bollerne ud i ovalform med en længde på 8-10 cm, og pensl dem med olie. Fold bollerne sammen på midten. Kom hver bao på et lille stykke bagepapir og lad dem hæve i 15-20 minutter. Kom dine bao buns i en bambusdamper og damp dem over en gryde med kogende vand i 10-15 minutter. Du kan også tilberede dine bao buns i dampovn. 24 BLUS No 12
Download PDF fil
Arkiv