Side 60
R asmus Bundgaard er kok og manden bag Bundgaard Food Consulting – og ifølge ham skal vi "back to basics” for at skabe en bestseller-burger i 2023: "En god burger skal holdes simpel. Væk med alt det overflødige, fokusér på kvaliteten og så masser af smæk på smagen,” siger Rasmus Bundgaard og fortsætter: "Det handler om at finde den rigtige kontrast mellem fedme, syre, salt og skarphed. Når du har dén, kan du roligt skære ned på antallet af elementer i din burger. Og så gør det jo heller ikke noget, at vi skruer ned for forbruget.” Bøf eller plantebaseret? "Du kan skabe masser af smag uden kød. Umami er vigtigt – og så forskellige former for krydderi, der kan understøtte smagen. Krydr dig ud af det! Brug svampebøffer, grillede østershatte eller andre plante proteiner, der er gode til at optage smag. Der skal boost og power ind – og så kan den plantebaserede burger nemt klare sammenligningen med en burger med kød." "Da burgeren blev opfundet, lagde man en bøf mellem to stykker brød, for at den var nem at tage med på farten. Det var simpelt, lækkert og i bedste take away-stil. Dén tankegang vinder frem på de mest succesfulde burgerbarer i dag. Ikke mere dårlig junk. Det simple vinder." Rasmus Bundgaard DE STØRSTE BURGERTRENDS – HVAD VIL DINE KUNDER HAVE I 2023? Plantebaseret Flere kunder efterspørger vegetariske og veganske måltider, der scorer højt på smag og nydelse. Så når du lykkes med det, vil du, med stor sandsynlighed, kunne se effekten på din bundlinje. Hold det simpelt Skru ned for antallet af elementer i din burger. Men skru op for kvaliteten og smagen. Dét er opskriften på en bestseller-burger. Økologi Med økologi skiller du dig ud fra mængden, når du skal vinde kundernes opmærksomhed. Så sørg for at have en økologisk burgerbolle på tavlen, og gør det synligt for dine kunder. Mindre, tak! Stor eller lille? Hvorfor ikke gøre som de mest succesfulde sandwich-steder: Lad dine kunder bestemme mængden af fyld i burgeren. Det er med til at mindske forbruget og reducere madspild. Sundhed Er din burger rig på fuldkorn eller protein? Så fremhæv det på menuen – for de kunder, der ønsker et måltid, der både får smag, nydelse og livsstil til at gå op i en højere enhed. Go local Lokale råvarer er ofte det mest bæredygtige valg. Så husk at fortælle kunderne om dine lokale leverandører – det gør måltidet til en endnu bedre oplevelse. BLUS No 10 63
Side 61
MEGET MERE BLUS ONLINE De gode historier og inspirerende opskrifter fra magasinet kan du også nyde online og på Instagram. LÆS ONLINE Find det digitale magasin og mange flere opskrifter online: abcatering.dk/blus , bccatering.dk/blus og inco.dk/blus FØLG FANTASTISK FRISK PÅ INSTAGRAM Her får du løbende inspiration til at lave nytænkende opskrifter med friske råvarer. SE HISTORIERNE Oplev de gode historier om fagfolk og flere opskrifter i BLUS filmene på: abcatering.dk/blus , bccatering.dk/blus og inco.dk/blus 64 BLUS No 10
