BAGT RØDKÅL med creme på rødkålsblade, kastanjer og røde urter 5 PERSONER Bagt rødkål 1 stk. lille rødkålshoved balsamico olie salt Creme på rødkålsblade 1 æg 75 g rødkålsblade 1 tsk. Dijon-sennep 1 spsk. æbleeddike 1 dl. olie salt Brødcroutoner 1-2 skiver daggammelt brød olie salt 2-3 1 50 g 5 g 5 g 5 g afskallede kastanjer lille skalotteløg fermenteret rødkål rødkålsblade rød melde rød skovsyre Bagt rødkål Placer rødkålen på to stykker sølvpapir, smør den ind i olie og balsamico, og drys den med salt. Pak rødkålen ind i sølvpapir, og bag den ved 180 °C i 90-120 minutter. Herefter kommes rødkålen på køl, hvor den køles helt af (du kan med fordel bage den dagen i forvejen). Creme på rødkålsblade Kom ægget i en gryde med kogende vand, og kog det i 7 minutter, hvorefter det lægges i koldt vand og pilles. Hak rødkålsbladene groft, og kom dem i blenderen sammen med ægget, eddike, sennep og salt. Blend til en ensartet masse. Tilsæt olien lidt efter lidt, og blend det til en glat creme. Smag cremen til. Brødcroutoner Skær brødet ud i små tern, og vend dem sammen med salt og olie i en bradepande. Bag croutonerne ved 170 °C, indtil de er sprøde. Ved servering Skær tynde skiver af rødkålen, og stik det ud med en udstikker (der er rødkål til mere end fem personer). Anret rødkålsskiven på en tallerken, sørg for at pensle med balsamico, og drys det med salt. Hak den fermenterede rødkål, skær skalotteløgene i små fine tern, bland det sammen, og fordel det rundt på rødkålskiven. Anret små dutter af creme på rødkålsblade oven på rødkålen, og fordel brødcroutoner rundt på rødkålen. Skær herefter kastanjerne i tynde skiver på et mandolinjern, og fordel dem rundt på rødkålen. Pynt af med rødkålsblade, rød melde og skovsyre. 52
Download PDF fil