SÆT TÆNDERNE I ET STYKKE NYBAGT BRØD Få ting er så lækkert at sætte tænderne i som et stykke nybagt brød med koldt smør. Der er dog stor forskel på brød. Brød – ja, bagværk generelt – er en videnskab i sig selv med alle de former for frø, kerner og mel, der findes på markedet. Hvad skal man vælge? Hvorfor skal man vælge det? Vi vil i vores lille hæfte her gerne give dig tips og tricks til at eksperimentere med frø- og meltyper, du ikke nødvendigvis har prøvet før, og som kan give dit bagværk nyt liv. Har du eksempelvis prøvet en medalje med bunde lavet af Ingrid ærtemel? Nej vel? Det giver en helt anderledes sprød mørdej. Flere af disse meltyper kan også være med til at berige din madlavning med flere kostfibre og protein. Mel lavet på bælgfrugter og frø er typisk rigere på kostfibre og protein, og de kan derfor med fordel erstatte almindeligt mel i eksempelvis madpandekager. Har du eksempelvis prøvet en pandekage med Anicia linsemel før eller en småkage med quinoamel? Det giver en helt anderledes oplevelse. Velegnet til glutenfrit bagværk Har du andre udfordringer som glutenintolerance, så kan disse frø og meltyper også anvendes i den forbindelse. De er nemlig alle glutenfri. Vi håber, at du får en rigtig god oplevelse med dine udvalgte frø og mel. Kærlig hilsen DAVA
Download PDF fil