DAVA NEWS PÅSKEN STÅR FOR DØREN Kære læser, Påsken står for døren. Det er en af årets højtider i æggebranchen, hvor vi pakker og udsender millioner af æg til de danske forbrugeres frokostborde. Så der er stor travlhed i vores produktion, og jeg er taknemmelig for den ekstra store indsats, som alle DAVAs medarbejdere gør på denne årstid. Ligeledes skal der lyde et stort tak til tilknyttede ægproducenter og branchen for en hurtig og flot håndtering af PFAS-sagen, som ramte os i januar. Ud fra et sikkerhedsprincip valgte vi sammen øjeblikkeligt og konsekvent at afvikle brugen af fiskemel i foder til alle produktioner og indføre screeninger for at sikre, at ingen af vores æg i fremtiden kommer til at overskride de tilladte græn- seværdier. For hverken vi eller vores tilknyttede ægproducenter kan – eller vil – leve med tvivlen om, at det ikke er sundt og sikkert at spise æg. Æg kan bruges i megen madlavning. I særdeleshed nu, hvor bl.a. kødpriserne er røget i vejret med raketfart, er æg det alternativ som mange forbrugere kigger efter, når et sundt og næringsrigt måltid skal laves. Da æg er en klimavenlig fødevare, kan det ikke alene være med til at nedbringe husstandens klimaaftryk, men det kan også være med til at nedbringe husholdningernes mad- spild grundet æggets alsidighed i køkkenet. For mange forbrugere er kødfrie dage blevet en ny tendens i planlægningen af madlavningen, og hvis det ikke er æg man spiser, så er det typisk plantebaserede måltider. I denne udgave af DAVA News vil du kunne læse mere om vores seneste plantebaserede køderstatningsprodukter som vi kalder No Beef, No Chicken og No Kebab. Produkter der i forlængelse af vores tidligere udviklede produkt, No Egg, er med til at tilbyde velsmagende måltidsløsninger til de kødfrie dage. Prøv det – du vil ikke blive skuffet. Med de ord vil jeg gerne ønske jer alle en glædelig påske, og jeg håber, at I får tid til at være sammen med venner og familie i påskeferien. Venlige påskehilsener Ivan Noes 5
Download PDF fil