FÆNOMENET INFLUENCER MARKETING HAR FÅET EN NØGLEROLLE I MANGE VIRKSOMHEDERS MARKEDSFØRING - OG MED GOD GRUND. DET ER EFFEKTIVT OG SIMPELT. DOG BØR MAN SOM VIRKSOMHED VÆRE MEGET OPMÆRKSOM PÅ DE JURIDISKE FALDGRUBER, DER ELLERS KAN HAVE STORE KONSEKVENSER FOR FORRETNINGEN. Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for det voksende fænomen influencer marketing. Influencere bliver flittigt brugt som markedsføringskanal for mange virksomheder, da det har vist sig, at der er en stor forretningsmæssig værdi i at markedsføre produkter gennem disse alternative kanaler. Det er særligt forbrugernes store tillid til den enkelte influencer som person, der gør markedsføringsformen attraktiv. Men det er netop også brugen af denne tillid, der stiller krav til gennemsigtighed i influencermarkedsføring. Det er ikke kun virksomhederne, der er blevet mere opmærksomme på markedsføringsfænomenet. Forbrugerombudsmanden har indenfor de senere år flere gange politianmeldt influencere og virksomheder, der har overtrådt forbuddet mod skjult reklame. Som virksomhed skal I være meget opmærksomme på, at ansvaret for overtrædelser af markedsføringsloven ikke kun ligger ved influenceren, men at det også kan falde tilbage på virksomheden bag reklamen. Derfor er det meget vigtigt, at I som virksomhed har styr på de juridiske spilleregler, når I benytter jer af influencer marketing. 2
Download PDF fil