Side 1
Forretningsbetingelser DAHL Advokatpartnerselskabs forretningsbetingelser gælder for den juridiske bistand og de ydelser, som DAHL leverer til klienten, medmindre andet skriftligt er aftalt. Forretningsbetingelserne gælder for opgaver, der overlades DAHL den 1. januar 2024 eller senere. 1. OPGAVENS OMFANG OG UDFØRELSE 1.1.For hver opgave aftales omfanget af den juridiske bistand og andre ydelser mellem DAHL og klienten. 1.2.Den juridiske bistand vil blive udført i overensstem- melse med Advokatrådets advokatetiske regler, rets- plejelovens regler om advokater og anden relevant lovgivning. 1.3.DAHL er underlagt reglerne i hvidvaskloven og skal derfor i det i loven fastsatte omfang indhente og opbevare identitetsoplysninger om klienter. 1.4.Alle sagsakter vil blive opbevaret på DAHLs arkiv i mindst 5 år fra sagens afslutning. Opbevaring kan være i elektronisk form. Alle originaldokumenter udleveres til klienten ved en sags afslutning. 2. HONORAR OG FAKTURERING 2.1.DAHL fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder med hensyntagen til, om der er udført arbejde udenfor normal arbejdstid og arbejde af særligt hastende karakter, den inte- resse sagen repræsenterer for klienten, værdien af DAHLs ydelser, det med opgavens udførelse for- bundne ansvar, sagens kompleksitet, graden af den spe- cialistviden der er anvendt i sagen og det opnåede resultat. 2.2.Opgaverelaterede udlæg og omkostninger, herunder rejse- og opholdsudgifter, forplejning, gebyrer, større kopierings- og forsendelsesudgifter betales af klien- ten ud over honoraret. 2.3.Klienten vil efter anmodning få et overslag over ho- norarets størrelse, hvis det er muligt ud fra opgavens karakter. Kan honoraret ikke oplyses, vil de timepriser, der tages udgangspunkt i, kunne oplyses, og klienten vil løbende kunne få oplyst det samlede antal anvendte timer. Timepriserne kan uden varsel reguleres, og klienten holdes underrettet om eventuelle ændringer. I forbrugerforhold vil klienten modtage oplysninger om honoraret, inden arbejdet påbegyndes, i overensstemmelse med gældende regler. 2.4.DAHL er berettiget til at fakturere optjent honorar a conto månedsvist bagud. Klienten skal på forlan- gende betale et depositum af passende størrelse, typisk svarende til et kvartals anslået honorar. Større eksterne omkostninger, herunder udlæg, kan kræves forudbetalt eller betalt umiddelbart efter udlæggets afholdelse. 2.5.Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra faktura- datoen. Ved forsinket betaling betales rente i over- ensstemmelse med rentelovens bestemmelser. 3. KLIENTMIDLER 3.1.Klientmidler forvaltes efter gældende regler og vil blive indsat på klientkonti. Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med gældende regler. 3.2.For midler indsat på klientkonto via DAHL gælder samme regler, som gælder for midler, som klienten selv indsætter i pengeinstituttet. Det betyder, at der ved pengeinstituttets konkurs per klient er dækning for op til 100.000 EUR under indskydergarantiord- ningen. Der gælder dog særlige regler for beløb deponeret i forbindelse med private bolighandler. 4. FORTROLIGHED 4.1.DAHL er forpligtet til at behandle alle oplysninger modtaget fra klienten eller om klienten fortroligt. I øvrigt forpligter DAHL sig til at overholde den til enhver tid gældende tavshedspligt for advokater. 4.2.DAHL vil primært kommunikere pr. e-mail. Som udgangspunkt vil e-mails, DAHL sender, være krypte- ret under forsendelsen (TLS). Da særlige tekniske omstændigheder kan forårsage, at dette ikke er muligt, garanterer vi dog ikke, at samtlige mails bliver sendt med TLS-kryptering. Det forudsæt- tes således, at klienten er indforstået med, at også sådanne informationer af fortrolig karakter udveksles pr. e-mail, og at denne udveksling, som følge af den



