Forord Byggeriets efterhånden længe benyttede standardvilkår AB 92, ABT 93 og ABR 89 blev i januar 2019 afløst af opdaterede betingelser i form af AB 18, ABT 18 og ABR 18. På overfladen ligner vilkårene sig selv, men der er både nye tiltag, præciseringer og nuancer, der giver god anledning til, at byggeriets parter orienterer sig i de nye vilkår og giver håndteringen af området et serviceeftersyn. Hos DAHL har vi gennemgået de nye betingelser og i en længere artikelserie fremhævet de væsentligste ændringer. Artiklerne er samlet i denne digitale e-bog, som frit kan downloades for alle med interesse for byggeriets aftalevilkår. Som med de tidligere aftalevilkår er det vigtigt, at betingelserne altid anvendes i rette kontekst, med loyalitet mellem aktører og med fokus på at løse konflikter frem for at skabe dem. Anvendelse af betingel- serne kræver indsigt og påpasselighed. Hos DAHL Advokatpartnerselskab står vi parat med kvalificeret rådg- ivning. Vores team af specialister har mange års erfaring med entre- prise-rettens mange facetter og kender til de udfordringer, som ofte opstår i bygge- og anlægsbranchen. Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse.
Del
Print
Download PDF fil