1 -2-T R Æ N E R BORDTENNIS 19 MERE INSPIRATION TIL TRÆNEREN BAT – Bordtennis Aldersrelateret Træning Beskrivelse af, hvordan vi sikrer danske ungdomsbordtennisspillere de bedste udviklingsbetingelser. BAT bygger på den nyeste veldokumenterede viden om træning af børn og unge. Denne viden er kombineret med erfaring fra Danmarks mest erfarne og veluddannede bordtennistrænere samt elitespillere, forældre og klubledere. BAT henvender sig til trænere, spillere, klubledere og forældre på alle niveauer. BAT-materialet kan du downloade og læse mere om på BTDKs hjemmeside. Andet bordtennismateriale Det følgende materiale kan findes på BTDKs webshop: - Aktivitetshæfte – Kom godt i gang med bordtennis - Bordtennis i folkeskolen - Bordtennislege – fra leg til det færdige spil Udover ovenstående, er undervisningsmaterialet til klubtræneruddannelserne K1-K4 også digitalt tilgængeligt via ovenstående link. DET’BATTER Det’Batter er et udviklingsprojekt, der har til formål at øge fastholdelsen af tweens (8-12-årige) i bordtennissporten. Specielt disse årgange oplever et stort frafald, derfor har man valgt at lægge sit fokus her. For klubberne, går projektdeltagelsen ud på at implementere RUS-konceptet og stationstræningen i deres ungdomsafdeling, for at gøre træningen mere underholdende og relationsskabende, og derved fastholdende. Til dette får de hjælp af en uddannet trænerudvikler og en udviklingskonsulent, der vil assistere i klubudviklingsforløbet. Der er udarbejdet et stort materiale til RUS-konceptet, der består både af teoretisk viden om trænerrollen, idrætspsykologi og –pædagogik målrettet tweens, samt 14 komplette træningspas med et stort udvalg af opvarmnings-, tekniske, og intro- og outroøvelser. Det’Batter-materialet kan du downloade og læse på BTDKs hjemmeside. Har du fået blod på tanden for trænergerningen, så tag kontakt til BTDK eller din formand, der kan undersøge muligheden for afholdelsen af klubtrænerkurser.
Download PDF fil