MÆRKELIGSTE REJSER JAKOB SJØBERG → Født i 1987 i Nykøbing Sjælland og opvokset i Kolding. → Uddannet jurist. Gift med brasilian- ske Jessica da Silva, der også er professionel fodboldspiller. Vandt som 12-årig en fodboldkonkur- rence, hvor han fik ros for sine driblinger. → Var i 2023 på det brasilianske hold til VM i street- fodbold-disciplinen panna, der blev afviklet Under Buen i København. Har spillet strandfod- bold og futsal for blandt andet Clube de Regatas do Flamengo, Iguaçu Futsal og Boavista Beach. 5 6 Ud & Se O K T O B E R 2 0 2 5 sionel fodboldspiller, og hun var rigtig god til at træne med mig. Men jeg ville bare gerne ud at spille kampe. I måneds- vis gik jeg forgæves og ventede på, om der ville komme nye kampe. Men det kom der ikke. Jeg kunne være gået tilbage til strandfodbold, men det havde jeg jo prøvet, og det ville ikke være en udvikling. J EG FLYTTEDE TIL Grønland, hvor jeg arbej- dede som jurist for selvsty- ret i et halvt år. Det eneste, jeg tænkte på, var at holde min krop i gang, på at forbedre mig, på at styrke min balance. Jeg jonglerede med amerikan- ske fodbolde på is og i sne, da det er meget sværere end med almindelige fodbolde. Jeg træ- nede i fitnesscentre, og jeg la- vede en masse balanceøvelser derhjemme. Jessica og jeg var stadig sammen, selvom hun boede i Brasilien. Efter mit Grønlands- Jakob Sjøbergs hustru, Jessica da Silva, der også er professionel fodboldspiller. Foto: Privat ophold tog vi til Kap Verde, øgruppen ud for Vestafrikas kyst, hvor de taler portugisisk, og så kom hun til Danmark, hvor vi blev gift på rådhuset i Kolding i år. Vi tog bagefter sammen til Argentina, hvor vi begge lykke- des med at spille strandfodbold professionelt. Vi tog til Rosario, hvor Messi kommer fra. De spil- ler fodbold over det hele, og vi kom i gang med det samme. Det var skønt at spille professio- nelt igen. I Brasilien kan man få lov at spille med, og de kan respektere dig til et vist niveau, men de vil altid mene, at de er de bedste i verden. I Argentina betragtede de mig som en slags ekspert, og jeg skulle ikke be- vise mig selv på samme måde. Man beder sammen efter hver træning, når man spiller fodbold i Argentina. Et par gange bad de mig om at lede bønnen. Det var et meget stort klap på skulderen. Vores visa udløb, og vi tog tilbage til Rio de Janeiro, hvor jeg blev træner for ungdoms- holdet på Copacabana-stran- den, det hold, jeg selv var startet på. Nogle af dem, jeg spillede med, da de var 13-15 år, var nu på landsholdet. V I ER TILBAGE i Danmark, men jeg tror ikke, at vi bliver her. Jeg ved ikke helt, hvad der skal ske, men jeg er ved at tage den sydamerikanske træneruddannelse for ung- domshold i futsal og strandfod- bold, og så taler jeg med nogle forskellige folk om at lave noget for dem juridisk. Ideelt set ville jeg kombinere det, så jeg både kan arbejde juridisk og være ak- tiv inden for fodbold. Allerhelst nogle steder ude i verden, så jeg kan blive ved med at få nye oplevelser. Jeg fylder 38 næste gang, men uanset hvor gammel man bliver, ligger lysten til at spille der. Forleden spillede jeg en showkamp, hvor mange af spillerne var 45-50 år, og man må bare konstatere, at de ikke er så gode, som de var. Det må man jo også indrømme over for sig selv på et tidspunkt. Men jeg har stadig følelsen af, at jeg godt kan give den lidt mere. Og når jeg kigger tilbage, kan jeg se, hvor heldig jeg har været. Det lykkedes. Det er alligevel utroligt. ■
Download PDF fil