SET I BAKSPEJLET FOR FULDT SKRU Han mangler en halv arm, dele af begge ben og har kun tre fingre. Men 40-årige Peter Rosenmeier lader ikke sit handicap begrænse sig – hverken i bordtennis eller i tilværelsen. Den dobbelte paralympiske mester fortæller her om forsvarsmekanismer og førstepladser, om at finde kærlighed og få børn – og om løftet til sig selv om at blive verdens bedste. TEKST BENJAMIN DANE Foto Kim Price/AP/Ritzau Scanpix Peter Rosenmeier i kamp ved De Paralympiske Lege i Tokyo i 2021, hvor han vandt sølv. J eg kom som et chok for mine forældre. Og for lægerne. For- inden var der ingen tegn på, at noget var galt, men da jeg blev født i marts 1984 ved kejsersnit, kom jeg til verden uden halvde- len af min højre arm, kun med tre fingre – to på venstre og en på højre hånd – og uden en tredjedel af min venstre lårbensknogle og halvdelen af mit højre ben. Hele overbenet manglede, og mit skinneben sad direkte fast på min hofte. Jeg har to ældre brødre, der intet fejler. Pludselig stod mine forældre med et barn, som ville komme til at forandre familien for altid. Min far sad en af da- gene efter fødslen og stortudede i bilen på vej til hospitalet. Det eneste, han håbede på, når han kom frem, var, at lægerne ville sige, at jeg var død i løbet af natten. Måske lyder det hårdt, men han tænkte på min frem- tid: Ville jeg overhovedet være i stand til at få et værdigt liv? Hjemme i Hadsund måtte min mor sy alle mine spar- kedragter om. Møderne med omverdenen var en konstant påmindelse om, at der var noget ved mig, som var galt. Skulle folk sige tillykke eller beklage? Hadsund er en lille by med cirka 5.000 indbyggere, og der var bekendte, som for at undgå konfrontationen gik over på den modsatte side af gaden, → S E P T E M B E R 2 0 2 4 Ud & Se 3 5
Download PDF fil