Side 64
HVAD KAN JEG BLIVE? CELLE-FORANDRING Efter 11 år på Borgen skulle der ske noget nyt, og sidste år skiftede Katja sit skrivebord og sekretærjob på Slotsholmen ud med en lyseblå skjorte og en elevplads i Vestre Fængsel. Vi spurgte hende hvorfor. TEKST PETER NICOLAI GUDME CHRISTENSEN D u har arbejdet 11 år på Christiansborg i forskellige sekretærstillinger. Hvad fik dig til pludselig at søge ind som fængselsbetjent-elev? ”Jeg var utrolig glad for mit arbejde på Christiansborg og kunne være blevet derinde, til jeg gik på pension. Al- ligevel fik jeg lyst til at prøve noget andet. Jeg var 37, så det var nu, hvis jeg skulle tage en ny uddannelse og have glæde af den på den anden side. Fæng- selsbetjent-faget var ikke noget, jeg havde tygget på i lang tid, og det lå egentlig ikke ligefor. Jeg havde aldrig været i et fængsel og aldrig haft kriminelle bekendtskaber. Men jeg ledte efter et arbejde med mening og værdi og blev gjort opmærksom på fa- get under et møde med Kriminalforsorgen i mit tidligere arbejde. Fængselsbetjent blev præsenteret som et hverv, hvor man er tæt på mennesker, der i de fleste til- fælde er i krise. Og hvor man både hjælper samfundet og den indsatte.” I december 2023 begyndte du som elev i Vestre Fængsel i København, Danmarks største arresthus. Hvordan forløber da- gen for dig og de indsatte? ”De fleste af mine vagter går fra syv om morgenen til syv om aftenen. Det begyn- der med, at vi vækker de indsatte – også for at sikre, at de er der alle sammen og trækker vejret. Så får de deres morgenmad serveret i cellerne og kan skrive sig op til dagens aktiviteter: bad, rengøring af cel- len, privatopkald. Senere på dagen har de en times gårdtur i en indhegnet gård, hvor der sidder en fængselsbetjent bag lås og slå og holder opsyn med dem. Efter gårdturen kommer det, vi kalder fællesskab, hvor de kan vælge at sidde sammen på hinandens celler to og to. Det giver mig noget tid til mit papirarbejde, der dog kan blive af- 7 2 Ud & Se M A J 2 0 2 4 Katja foran Vestre Fængsel. Af sikkerhedsmæssige årsager bruger vi ikke hendes fulde navn.
Side 65
HVAD KAN JEG BLIVE? brudt, for eksempel hvis en indsat ringer fra sit cellekald, og en lampe lyser på kon- toret. Nogle skal følges på toilettet, andre har et kursus eller en aftale, måske skal de til tandlæge, måske skal de i kirke. Andre savner nogen at tale med. I et arresthus er de indsatte varetægtsfængslet og ved ikke, hvor længe de skal sidde der. De kan være frustrerede, og du kan – hvis tiden er til det – gøre meget ved bare at sætte dig og lytte og give dem lov til at lette hjertet. De indsatte giver udtryk for, at den slags små ting betyder meget, når man er indespær- ret 23 timer i døgnet. Det er min opgave at sørge for, at tingene forløber gnidningsfrit. En stille dag er en god dag.” Siger du din mening, hvis du ikke deler de indsattes syn på virkeligheden? ”Ja. Hvis jeg kan fornemme, at det kan gøres uden at skabe konflikt. Er det en samtale, der kan optrappe en konflikt, lukker jeg den ret hurtigt ned – enten ved at forsøge at fjerne fokus eller slet og ret lukke døren. For ny- lig snakkede jeg med en, der var sur. Sur på samfundet, sur på sin situation. Den indsatte talte sig selv op og blev ved at hæve stemmen. Der blev jeg nødt til at gøre det samme. ’Nu stopper det,’ sagde jeg, ’jeg vil ikke finde mig i, at du taler sådan til mig’, og lukkede døren. Efter 10 minutter fik jeg en undskyldning. Det er en balancegang. Man skal være pædagogisk og empatisk, men også en autoritet. Nogle er blevet be- handlet skidt af systemet, og uanset hvad jeg siger, vil det ikke ændre deres mening, og det skal jeg jo heller ikke. De har ret til at synes, hvad de vil. På den måde er det lidt ligesom mit arbejde på Christiansborg. Der behandlede jeg også alle ens, uanset om jeg politisk var uenig med dem. Jeg skulle være rummelig over for alle og tage imod dem med et smil. Den kommunika- tive færdighed har jeg taget med mig.” Hvilke opgaver havde du derinde? ”I min seneste stilling betjente jeg Retsud- valget, hvor der sidder folketingsmedlem- mer fra næsten alle Christiansborgs par- tier. Det gik blandt andet ud på at sende spørgsmål fra folketingsmedlemmerne til ministrene, at tale med ministersekretæ- ren, sætte møder i kalenderen, arrangere ture ud af huset og besøg i for eksempel et fængsel, hos en dommer eller andre in- stitutioner under retsområdet. Jeg anede → Foto Kriminalforsorgen Illustration The Noun Project Klar til uddannelse? Start 5. august @roskildetekniskeskole Vi tilbyder omkring 30 erhvervs uddannelser og 12 euxuddannelser inden for medier og design, bygge og anlæg, håndværk og teknik samt det grønne område på Roskilde Tekniske Skole. www.rts.dk • 46 300 400 M A J 2 0 2 4 Ud & Se 7 3
