Vandretur i Patagonien mod bjerget Cerro Torre, hvor man ved egen kraft skal hejse sig over på den anden side af en brusende flod. hytter og lever i deres helt egen verden. De er lidt nervøse for fremmede, men når først det er afklaret, at man kommer med gode intentioner, bliver man inviteret på te og en bid mad. Da der stadig rejser salgskarava- ner rundt på den gamle silkevej, har mange et gæstehus til omrejsende gæster, typisk en lille jordhytte. Jeg kunne ikke tale med dem, men alligevel blev jeg kun mødt med varme. Det har jeg oplevet mange steder. For nogle år siden brugte jeg et par år på at cykle fra Rotterdam til Katmandu, en tur på 38.000 kilometer igennem Centralasien. Jeg havde aldrig tænkt, at man kunne rejse på den måde. Men da en god kammerat af irakisk oprindelse, som planlagde at cykle fra England til Thailand, fortalte om det, åbenbarede det hele sig pludselig for mig: ’Det var ligegodt satans – man kan jo cykle så langt, som man vil!’” MODVIND OG EDDERKOPPER - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Katja: ”Lige så længe jeg kan huske, har jeg haft lyst til at komme ud. Som 17-årig tog jeg på highschool i Pennsylvania og har siden sjældent boet i Danmark i mere end et par år ad gangen, før jeg er taget af sted igen for at bo ude i verden. For snart fem år siden mødte jeg Martin, og selvom jeg syntes, det var virkelig spændende at cykle så langt, virkede det også … en smule vanvittigt. Da det blev seriøst mellem os, sagde jeg til ham, at jeg ville støtte ham 100 procent, men at jeg nok ikke kom til at være en del af det. Jeg havde in- gen erfaring med friluftsliv og havde ikke sovet i telt, siden jeg var barn. Det hele virkede fjernt for mig, men under pandemien begyndte vi at tage små cykel- ture rundtomkring herhjemme. Vi cyklede Fyn rundt, det var 60 kilometer om dagen og no- get af det hårdeste, jeg havde prøvet. Jeg sov ikke i fem dage, fordi jeg var bange for at sove i telt og shelter, selvom Martin forsøgte at gøre det hyggeligt ved at lave pandekager over bål. Senere cyklede vi Limfjorden rundt. Det var påske, blæsevejr, modvind, snestorm og mega- koldt, men alligevel var der noget ved det, som jeg virkelig nød. En forårsdag i 2021 så vi et program med Ewan McGregor, der havde kørt på motorcykel fra Argentina til Los Angeles, og jeg hørte mig selv sige: ’Skal vi ikke gøre det samme på cy- kel?’ Det var Martin klar på. To dage senere havde vi købt flybilletterne, og ni måneder 4 6 Ud & Se M A J 2 0 2 4 ■ Martin Lohmann Møller 42 år. Selvstæn- dig, arbejder med udvikling af medicinsk udstyr til øjenlæger. Har cyklet over 70.000 kilome- ter. Medlem af Eventyrernes Klub, har rejst i 92 lande – ofte på cykel. Hader at punktere, når det er koldt, og det blæser. En af hans værste punkteringer skete i 4.800 meters højde og i minus 12 grader. Cykler helst på sin trofaste San- tos Travelmaster 3+, en hollandsk cykel bygget til at rejse langt. Næste store tur er fra Kathmandu til Istanbul langs de gamle silke- veje. ■ Katja Nørgaard Hansen 34 år. Har en kandidat i inter- nationale studier og udvikling. Flyttede første gang udenlands som 17-årig og har boet i USA, Tyrkiet og Est- land. Har cyklet 26.000 kilometer og besøgt 36 lande, heraf 22 på cykel. Hendes værste cykel- ulykke skete, da hun trådte forkert, og den modsatte pedal gav et kødsår ved knæet. Cykler også på en Santos Tra- velmaster 3+. Næste tur går til Amager Fælled, hvor hun skal sove i telt alene. Selvom hun har haft over 300 nætter i telt, har hun aldrig sovet alene i naturen. Skal derudover cykle med Martin fra Kathmandu til Istanbul. Lamaer og alpakaer i det nordlige Argentina. senere, i starten af januar 2022, ankom vi til Argentina med vores cykler og vores udstyr: telt, soveposer, liggeunderlag, kogegrej og et vandfilter, så vi kunne drikke vand fra floder og åer. Vi lagde fra land i Rio Gal- legos i Patagonien, en af ver- dens sydligste byer. Dernede er alt fladt og øde, og der er kun bittesmå grusveje, der snor sig i landskabet. Og så er der altid en heftig vind. I to måneder cyklede vi uafbrudt i kraftig modvind – 25 meter i sekundet. Første dag cyklede vi otte timer og kom kun 40 kilometer. Vi var fuldstændig smadrede om aftenen, og efter tre dage i det rene modvindshelvede søgte vi i en frokostpause ly i en grøf- tekant. Vi var så trætte, at vi faldt i søvn, og da vi vågnede igen, kiggede jeg direkte på en sort edderkop i buskadset, lige hvor vi havde sovet. Det var en sort enke – en af verdens gif- tigste edderkopper. Midt ude i ingenting fik jeg mit livs største panikanfald.” →
Download PDF fil