HJEM & SPIS SUNDT AT SIGE fortælle folk, at vi godt kan være Fødevarestyrel- sen anbefaler, at vi indtager 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen – ud over de 600 gram grønt og frugt. Aktuelt spiser danskerne i snit 2,4 gram tilbe- redte bælgfrugter ifølge Fødevare- styrelsen. stolte af danske landmænd. De er verdensmestre i at dyrke blandt andet ærter og hestebønner, og de vil gerne være med på den grønne fødevare- omstilling. En dag kom snakken. Hvem skal overtage gården, når vores far en dag ikke kan arbejde længere? Det var ingen af os fire søskende interesseret i. Astrid læste Branding & Marketing Ma- nagement i Herning og fik job i et rekla- mebureau med fokus på markedsføring af fødevarer. Jeg tog en cand.merc. i Interna- tional Business i Aarhus og fik arbejde hos fødevarevirksomheden BHJ, der har en masse datterselskaber ude i verden. I 2018 var Astrid og jeg hjemme på gården i sommerferien. Vi begyndte at snakke om de ærter og hestebønner, vi havde gået og kigget på hele vores liv. Vi snakkede om, at de er gode for miljøet, fordi de optager kvælstof fra luften og omdanner den til næring i jorden. Vi snakkede om det fuld- stændig ulogiske i, at danske landmænd giver dem til dyrene, mens dem, vi selv spi- ser, er importeret fra udlandet. Vores klima har brug for, at vi ændrer vores madvaner, og her spiller bælgfrugterne en vigtig rolle. Vi har begge to altid forestillet os, at vi en dag gerne ville være selvstændige, og vi havde flere gange snakket om, at vi måske kunne lave noget sammen. Vi havde tidli- gere overvejet at kaste os over produktion af tøj af hamp, men var ikke gået videre med det. Nu følte vi, vi havde fundet ideen. Det nordiske vejr egner sig fint til at dyrke bælgfrugter, og for 100-200 år siden spiste vi også masser af dem. I dag er efter- spørgslen lille, og det kan ikke betale sig for danske landmænd at få dem renset og pakket og afsætte dem til fødevarer, fordi vi ikke spiser nok af dem i hverdagskosten i Danmark. Det kunne vi godt tænke os at lave om på. Så gik vi ud og analyserede markedet. Hvilke bælgfrugter dyrker vi i Danmark, og hvad spiser folk mest af? Vi fandt ud af, at der specielt blandt folk, der ønsker at spise mindre kød, er et stigende forbrug. Og vi læste forskningsprojekter fra Øko- logisk Landsforening, fra Københavns Universitet og fra Aarhus Universitet for at finde sorter, der ikke bliver dyrket, som der kunne være et potentiale i. Vi fandt for eksempel ud af, at ingen dyrkede linser, selv om de passer fint til vores klima. S ammen med vores far besøgte vi en landmand ved Skånes vestkyst, der dyrkede linser. Kli- maet dér minder meget om det ved vores fars gård i Østjylland, og vores far var interesseret i at høre om hans erfaringer. Vi havde spurgt ham, om han kunne tænke sig at dyrke bælgfrugter til fødevarer i stedet for til foder. Det ville han rigtig gerne. Men kun hvis der var en forretning i det. Nu gik han og tyggede lidt på det. Men hvis man kunne gøre det i Skåne, og der endda var en stigende efter- spørgsel, hvorfor så ikke? Han høstede en omgang linser, ærter og bønner, og vi tog en prøve med til en lille GUL OG GOD håndfuld restau- ranter – Hærværk i Aarhus, Moment på Djursland og Noma i Køben- havn – og fik dem til at smage på dem. Kokkene syn- tes, at de smagte bedre, friskere og ”Vi er ret glade for Ingrid ærten. Flere gange har vi mødt folk, der fortalte, at de ikke var glade for hummus, fordi de syntes, det blev for tørt. Så gav vi dem smagsprø- ver på hummus lavet på Ingrid ærter, som man laver gule ærter af. Og pludselig var folk meget begejstrede: ’Gud, det smager mere mildt. Mere sødmefuldt og smør-agtigt.’” med flere smags- noter og nuancer, end hvad de ellers kendte fra de udenland- ske bælgfrugter. De ville ikke love noget, men sagde, at hvis vi kunne dyrke nok, ville de nok gerne købe vores bælgfrugter til restauranterne. Vi var godt klar over, at de aldrig ville komme til at aftage store mæng- der. Men det blev en form for blåstempling, som var med til yderligere at overbevise vores far. → J A N U A R 2 0 2 4 Ud & Se 5 7 Foto Martin Villadsen, Grim Studie
Download PDF fil