ser, skal ud med smil og vindmølletaler og inspirere som grøn foregangsnation. D E T ER I K K E enhver forundt at kæmpe for klimaet på første klasse. Vejen hertil har været lang. Fem måneder er gået med at forberede turen, ringe til de rigtige folk, få hjælp af de danske ambassader. Men krigen raser fortsat i Ukraine, og emnet klima putter sig lidt ovre i hjørnet af nyhedssiderne, da vi letter fra Kastrup Lufthavn, hvor Øresunds havvindmøller som en skov af stål og beton minder os om det grønne løfte om vækst, ministeren er rejsende i. Videre til et flyskifte i oliestaten Qatar, hvor en kvinde i niqab kaster op i en pose. Til lyden af arbejdsmigranter fra Bangla desh, der urutine ret bakser med dø ren til flytoilettet, Dan Jørgensen i gangsnak med den øverste klimaforhandler fra Bangladesh. mens deres mere velbjærgede lands mænd frydefuldt DUKS ELLER DOVEN? grundlaget, men også for at opleve, hvordan embedsmænd i mørkeblå jakkesæt arbejder i klimakulisserne imens. Langt, langt under os står nogle kvinder i kulørte sarier og betragter helikopteren fra et tag. Nogle drenge spiller fodbold på en plads mellem dynger af affald. Denne del af ver den, Sydasien, er hjemsted for knap en fjer dedel af verdens befolkning, som bor på blot 3,5 procent af verdens landområde. Det er altså verdens tættest befolkede region og til med nok den mest udsatte for klimaforan dringer. En del af verden, hvor flest men nesker må flygte fra klimakonsekvenserne, og hvor kystbyerne risikerer hurtigst at synke. Hvor de stigende have kun er første udfordring – oveni kommer de hyppigere oversvømmelser og cykloner og endelig de ekstreme hedebølger. Er man en af de mange, der lever for under en dollar om da gen her, risikerer man altså at være blot én Knock-knock-knocking on heaven’s do-o-or. En diplomat trommer atter på sine lår, og snart gør den lysskjortede ekspedition klar til landing. Dan Jørgensen er i en årrække blevet mødt med klapsalver, kindkys og anerkendelse, når han har turneret verden rundt for at fortælle om Danmarks klima mål. Han har citeret Martin Luther King fra talerstole overstrømmet af blitzlys. Nu skal han til det igen. Det er lige her midt i den smoggede eftermiddagssol, at delegationen fra et lille land, der udleder omkring 0,1 procent af verdens drivhusgas instruerer dem fra flysæderne. Over til lufthavnen i Dhaka, Bangla deshs hovedstad. Her er telefonsig nalet helt jammet af sikkerhedshen syn, idet premi erministeren er til stede i lufthav nen. Kakiklædte mænd med fjer i baretterne beder Løsthængende kabler og airconditionanlæg på Bangladeshs ministerium for miljø, skov og klimaforandringer. En central del af regeringens kli- mapolitik handler om at vise resten af verden, at klima er en god for- retning. At grøn energi betaler sig. Det møder dog modstand herhjemme. Or- ganisationer og forskere peger på, at Danmark ikke længere kan kal- des et foregangs- land. Det skyldes blandt andet, at den største del → af vores grønne energi tager af- sæt i biomasse – afbrænding af træ – som udleder en masse CO 2 . Regeringens eget ekspertorgan, Klimarådet, har endda på tredje år dumpet regerin- gens klimapolitik for at gøre for lidt. oversvømmelse fra at se sit hjem og alle ens ejendele blive skyllet væk som et sandslot på en strand. Heroppe i den tempererede kabine er det svært ikke at få den tanke, at turen hertil især er en rejse mellem to tider. Fra et Dan mark, hvor klimaet stadig mest skræm mer under sommertørkerne eller midt i de alvorstunge tvnyheder om naturbrande på en ferieø. Klip til her, hvor det hele sker i en dramatisk nutid. Cykloner, smeltende gletsjere, oversvømmelser og ubærlig hede. Det er rejsen fra klimaet som alarmerende fremtid til klimakrisen som nutid.
Download PDF fil