BLIV HVAD DU VIL RISIKOVILLIG CHRISTINA BENGTSEN - 31 år. - Født i Glostrup og vokset op i Høje- Taastrup. - Uddannet civil ingeniør inden for katastrofe- og risi- kostyring og klima- tilpasning. - Har tidligere ar- bejdet med sik- kerhed hos DSB og Rambøll og er nu risk management advisor hos Tryg Industri. - De to første bind af ’Mosters løgne historier’ er udkom- met hos Wadskjær Forlag. Da jeg søgte ind på sidste dag inden ansøg- ningsfristen, havde jeg stadig ikke læst om den uddannelse. Men jeg kom ind, og da jeg sad der første dag i vores klasselokale, kunne jeg mærke, at ideen om det huma- nitære arbejde og muligheden for at kom- binere arbejde med at rejse fangede mig. Jeg blev færdig med min bachelor i 2015 og blev ansat hos DSB, hvor jeg arbejdede med jernbanesikkerhed i fem år. Jeg blev ansat til at udvikle DSB’s risikoprofil som led i DSB’s sikkerhedscertificering ved Trafikstyrelsen. Det handler i bund og grund om at identificere alle de farer, der er ved at drive jernbanedrift, og hvad der skal til for at undgå, at de farer udvikler sig til ulykker. Det var megaspændende. Samtidig læste jeg en kandidatgrad som civilingeniør på Lunds Universitet. Det var svært at jonglere både studie og arbejde. At bo i København, studere i Sverige og arbejde hos DSB i Høje-Taastrup. Der var rigtig meget rejsetid. Men selv om jeg ikke havde påbegyndt uddannelse for at få venner, mødte jeg nogle søde mennesker i Lund, og det drev mig til at holde fast i studiet. 1. På rejse, cirka 1999. 2. Praktik i Disaster Preparedness, Laos, 2013. 3. Klædt ud, 2000. I efteråret 2021 skiftede jeg job, og nu arbejder jeg for Tryg Forsikring med ri- sikostyring hos store virksomheder. Når min arbejdsdag slutter ved 16-tiden, går jeg i gang med nogle af mine andre pro- jekter. Jeg arbejder blandt andet frivilligt som spejderleder, og jeg har et lille hobby- smykkeværksted. Jeg laver hovedsagelig store fingerringe i sølv, messing, kobber og bronze. Men jeg laver også mange øreringe og håndsmykker. Jeg har også lavet en app om foodtrucks. Jeg var rastløs under corona, og min gode ven og jeg tænkte, at det kunne være sjovt at have en hel hær af kaffeknallerter, men fandt hurtigt ud af, at det krævede en vis kapital. Så sad vi og brainede lidt på, om der ikke var noget andet i det felt, vi kunne kaste os over, og kom i tanke om food- trucks, som var det eneste ud over kaffe- knallerter, der holdt åbent i den periode. Men hvor er de henne, de gode foodtrucks? Ingen ved, hvor de er, når man står og skal bruge dem. Det ville vi gerne lave en app, der kunne vise, så vi gik sammen med en 1. 2. 3. tredje ven, der havde IT-kompetencerne, om at få udviklet vores app, VendorSpot. Indtil videre går det lidt langsomt med opstarten, men vi giver det lige et år, så ser vi, hvad der skal ske. I efteråret debuterede jeg som børnebogsforfatter. Det begyndte med, at jeg fik lyst til at lave noget, som kunne være sjovt at læse op for min niece og min nevø, som jeg holder meget af, og forlaget var med på min idé. Foreløbig har jeg ud- givet to bind i serien ’Mosters løgnehisto- rier’, som er nogle gakkede, sjove historier med det dybere formål at aktivere børns tænkning. Jeg vil gerne lære dem at være kritiske og kunne skelne mellem løgn og sandhed. Det synes jeg er vigtigt i en tid med fake news, også i en ung alder. Det er mest i weekenden, jeg får tid til at skrive. Det skal helst ikke være for stresset. Ofte er det i badet, jeg får strikket historien sammen og begynder at skrive på den i ho- vedet. Når jeg kommer ud, skynder jeg mig at skrive ned. Jeg prøver ikke at lægge for mange frem- tidsplaner og bare fokusere på det, jeg har gang i. Men jeg har også en regel om, at hvis jeg ikke har grinet i tre dage, skal jeg tage hele mit liv op til revision – så kan det godt være, at det bare er en lille ændring, der skal til. Det kan være, at jeg er træt af at kigge på en kommode. Det kan også være, at jeg skal skifte job. Jeg tror, at min kræftsygdom i en tidlig alder betyder, at jeg ikke tager tingene alt for tungt. Det kan godt være, vi lever, til vi er 80 år, men det meste af det, vi laver, kommer jo til at blive glemt, medmindre vi er genier og efterla- der os noget legendarisk. Man kan også dø i morgen, så man kan lige så godt gøre det, man har lyst til. Hvis jeg starter noget, og det ikke lykkes, ja, så starter jeg bare noget andet op i stedet. ■ 7 4 Ud & Se J A N U A R 2 0 2 2 Illustration The Noun Project Foto Privat
Download PDF fil