Foto Emilia Therese Illustration The Noun Project ”DERHJEMME ER DET BØRNENE, DER SIGER: ’MOR, JEG SKAL BRUGE EN ÆRTESKYDER.’ PÅ ARBEJDET ER DET SÅ SCENOGRAFERNE, DER KOM MER MED IDEERNE. JEG ELSK ER DET.” PERNILLE BEJDER Hvis jeg har lavet en fejl, som er 100 procent min egen skyld, skri- ver jeg den op, og så gør jeg det aldrig mere. Jeg har en lille liste på bagsiden af lågen til mit skab. 4. V i lavede ’Jul på slottet’ i vinter på Odense Teater, og der kom gardiner ind mange gange i løbet af forestillingen. Jeg tror, at der var 72 scener, hvor der var skift, og det var mig, der kørte gardinerne frem eller bar en seng ind på bestemte tidspunkter. Det kørte på en drejescene, så når der var én scene i gang, satte vi klar på de to andre sider af drejescenen. Vi var fire til at skifte scenerne. Siden 1994 har jeg været stor Pyrus-fan. Som barn var en af mine store drømme at lave rekvisitterne og kulisserne til ’Pyrus’. Det var Martin Miehe-Renard, der instruerede ’Pyrus’, og det var også ham, der instruerede ’Jul på slottet’, så der var jeg tæt på den ultimative drøm. Det kunne næsten ikke blive større. Til en af juleforestillingerne var der en skuespiller, der fik en splint i øjet. Og så måtte vi spørge ud blandt publikum i pausen: ”Er der en læge eller en sygeplejerske til stede?” Man stopper jo ikke en forestilling, fordi der er en, der har fået en splint i øjet. Der var en sygeplejerske, der lige kom med bagved og kiggede. Og publikum elsker jo sådan noget. Teater er levende. Det er ikke bare en film, man sidder og kigger på. Det er rig- tige mennesker. og lettet. Han havde virkelig knoklet røven ud af bukserne, og da vi næste formiddag klokken 10 var ved at pille scenen ned, kom han gående med to øller i hånden og sagde: ”Hej! Nå, er I i gang igen?” Han var ved at slippe den rolle der, og det var, ligesom det skulle være. Når folk spørger , hvad jeg laver, siger jeg, at det er mig, der er med til at op- finde den flyvende sofa. Desværre er jeg ikke blevet udsat for konkret at lave den flyvende sofa, ikke endnu, men det kunne være sjovt. Jeg har selvføl- gelig allerede lavet nogle muligheder til, hvordan den kan laves. Tit sidder jeg derhjemme med en følelse af, at jeg gerne vil lave et eller andet. Men jeg har brug for nogen, der kommer med de tossede ideer. Derhjemme er det børnene, der siger: ”Mor, jeg skal bruge en ærteskyder.” På arbejdet er det så scenograferne, der kommer med ideerne. Jeg elsker det. ■ 5. T eaterfolk er gode til at fejre. Der er både premierefest, midtvejsfest og af- slutningsfest. Men jeg er ikke så meget af en festabe. Jeg synes, det er sjovere at arbejde, og vi skal også tit op og tage scenen ned morgenen efter afslutningsfesten. Der var en forestilling, som vi havde holdt afslutningsfest på, og ham, der havde haft hovedrollen, var glad ODENSE T E AT E R → er Danmarks næstældste og har rødder tilbage til 1796. H.C. An- dersen arbejdede i en periode som plakatopsætter på teatret. I 1914 flyttede Odense Teater til sin nu- værende residens på Jernbanegade. Dengang kunne man købe en fla- ske snaps til fem øre, og den første forestilling på det ’nye’ teater var ’Ole Lukøje’ af H.C. Andersen. På Odense Teater hænger omkring 17.000 kostumer til minde om mere end 200 års teaterhisto- rie. Teateret har gennem tiden ud- dannet en række kendte skuespil- lere. Blandt andre Sonja Richter, Lars Ranthe, Nicolaj Kopernikus, Hella Joof og Thure Lindhardt. December-klassikeren ’Jul på slottet’ trak rekord- mange gæster til Odense Teater i 2021. 1 2 0 Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 2 2
Download PDF fil