Emilia læser Global Business Informatics på ITU venskaber og forbindelser. Især studenterorganisa- tioner på ITU er gode steder at finde nye fællesskaber. ”Jeg meldte mig til fredagsbaren efter mit første semester. Det er en sjov måde at engagere sig på, og så møder man endnu flere mennesker fra hele universitetet. Vi har jo mange af de samme interesser, så selvom mange af os var nye på universitetet, opstod der hurtigt et tæt fællesskab. Jeg laver alle mulige ting med mine studiekammerater. Går i fredagsbaren, arrangerer Silent Disco og middagsselskaber. Jeg har aldrig følt mig ensom på ITU,” siger Emilia. Hun var oprindeligt interesseret i en anden studie- retning, men tanken om at læse en business-rettet uddannelse, hvor man også får indsigt i teknologi, mennesker og samfundet gjorde, at valget faldt på IT-Universitetet. Den gruppe- og projektorienterede opgaveløsning var også lige hende. ”Vi laver rigtig meget gruppearbejde på ITU. Man lærer at tænke på en anden måde, fordi man hele tiden får inspiration fra andre. Og så er vi i kontakt med mange virksomheder, når vi arbejder på projekter. Vi bruger det, vi lærer ude i virkelighedens verden, og det er også meget motiverende. Nogle opgave- løsninger tager virksomhederne til sig og bruger,” siger Emilia. ”Det er en virkelig fed følelse at have bidraget på den måde allerede som studerende.” Selvom uddannelsen er spændende, er Emilia ikke i tvivl om, at det er fællesskabet på ITU, der gør den store forskel. Det kan være en stor omvæltning at begynde sit studieliv, men på ITU støtter alle hinanden. ”Man skal bare springe ud i det!” siger Emilia, når hun skal give et tip til kommende studerende. ”Selvom man kommer langvejs fra, så er man aldrig den eneste, og alle er interesserede i at lære hinanden at kende. På den måde lærer man også en masse ting om sig selv.” I dag bor Emilia på kollegie, hvor hun nyder at hænge ud i fælleskøkkenet med sine venner, holde fester og hygge sig i fritiden. Det var tutorerne på ITU, der hjalp hende med at finde ud af, hvor hun skulle søge bolig, og kufferten, hun levede ud af i begyndelsen, er gemt væk. Den kommer mest frem, når hun skal hjem på familiebesøg i Jylland. DELTAG I ÅBENT HUS Bliv klogere på vores bacheloruddannelser tirsdag d. 28. februar kl. 14.30. Se program for dagen og læs mere om arrangementet på itu.dk
Download PDF fil