Side 78

F OR R A SMUS STAGHØJ var det bemær- kelsesværdigt at blive kolleger med ham og opleve, at han altid var Chris Anker, uanset om kameraet kørte eller ej. ”Der var ingen facade, man fik altid den rigtige Chris. Han ville have været en frygtelig skuespiller, for han kunne ikke påtage sig andre roller end sin egen,” siger han. Med kommentatorgerningen åbenbarede der sig noget nyt for Chris Anker Sørensen, der stod ved sin aktive cykelkarrieres afslutning. Han havde egentlig tænkt, at han ville genoptage drømmen om at læse historie på universitetet, når han parkerede cyklen, men potentialet i at fortælle om cykelsport og gøre folk klogere var for spændende til ikke at forfølge. ”Chris var helt vildt god til det. Han var interesseret i at brede den cykelsport, som han selv elskede, ud til alle andre. Det er ret atypisk, for mange tidligere cy- kelryttere vil som regel helst tale til den lille, nørdede kreds af indforståede. Men Chris ville have alle med,” siger Rasmus Staghøj. Det var da også som kommentator, at Chris Anker Sørensen for alvor blev folkelig . Han blev stoppet ved køledisken i supermarkedet, hvor folk ville have taget billeder med ham, hvilket han altid sagde ja til, og var det børn, havde han som regel tid til en ekstra sludder. For et par år siden til Smukfest i Skanderborg ople- vede Allan Bo Andresen, hvordan lillebroren hele tiden blev stoppet af folk, der ville have taget selfies med ham. Det var tydeligt, at han havde ramt noget i folk: ”Det var vigtigt for Chris at tale til hr. og fru Dan- mark ude i stuerne. Vi har altid begge to set op til Jørgen Leth, men han forherligede også cykelsporten, det var nærmest guder på cyklerne, hvor vi havde det sådan: ’Næh, det er mænd i lycratøj, der kører væd- deløb.’” D A C H R I S A N K E R Sørensen stoppede som cykelrytter, fik han hurtigt travlt med andre ting. Han var kommentator, holdt foredrag og skrev bogen ’Brødre på lande- Chris Anker Sørensen og sto- rebroren Allan Bo Andresen havde en tra- dition med at give hinanden absurde gaver, som de under- skrev fra andre, typisk uvidende familiemedlem- mer. Til brorens store over- raskelse lå der en gave fra lil- lebroren under juletræet sidste år. Den havde han købt tidli- gere på året før sin død. Denne gang var der tale om et alter- nativt ringspil, hvor det gjaldt om at ramme ’rumpetten’. Traditionen tro havde han ud- givet sig for at være en anden på gavemær- katet. ”Jeg vidste, det ville blive den gave, jeg kom til at savne mest juleaften, men så lå den der alligevel. Så Chris fik det sidste stik,” siger Allan Bo Andresen. vejen’ med Allan Bo Andresen. Selvom han ikke blev uni- versitetsstuderende, læste han masser af historiske bøger. Og fordi han i mange år nærmest aldrig havde drukket al- kohol, nød han endelig at kunne deltage i grillfester eller knappe et par kolde øl op til Champions League-aftener med tipsklubben hjemme i Skovlunde. Til storebror Bri- ans polterabend på Smukfest slog han sig også løs. Det blev en let overgang for Chris Anker Sørensen at stoppe som professionel sportsmand. Det bed Matti Bre- schel mærke i, og da han selv parkerede cyklen et par år efter, sugede han på vennens erfaring. ”Det er jo hele ens identitet at være cykelrytter, så det er svært at se det rullende cirkus køre videre uden én selv. Hvad fanden skal man så i livet? Der var jeg meget inspi- reret af ham,” siger han. Efter karrieren gad Chris Anker Sørensen ikke cykle stærkt længere. Men han ville stadig gerne ud og trille. Det gjorde han ofte med Rasmus Staghøj, og munden stod sjældent stille på den tidligere cykelrytter, der snakkede om alt muligt. Om ting, han havde læst, om madopskrif- ter og om Michelle og sine børn, som han var så stolt af. ”Nogle cykelryttere har haft så meget tunnelsyn i deres karriere, at de falder ned i et sort hul bagefter. De bliver ramt af en identitetskrise, fordi de ikke har haft andet end cykling i hovedet. Sådan var det ikke med Chris. Der var så meget andet, der fyldte for ham,” siger Rasmus Staghøj. Mest nød Chris Anker Sørensen endelig at have tid hjemme i Skovlunde med Michelle, som han altid havde en ny, intern konkurrence kørende med, og døtrene Lærke og Laura, der begge gik i skole og efterhånden var blevet så kloge, at det nu var dem, der lærte ham om grammatik. Ofte ringede han til storebroren Allan Bo Andresen og fortalte om det nye kapitel af sit liv med et ’hej mester’. De to havde længe haft for vane at omtale hinanden som ’mester’, ’skipper’ eller ’sømand’. En af deres mange in- terne jokes, ligesom det var at give hinanden bizarre ga- ver, der så ud, som om de var givet af andre, som regel en fætter eller en tante. Det kunne være gavekort på gåture, lokumsgolf eller en tom ølflaske. Også den slags var der blevet mere tid til: ”Han var så fint et sted. Han elskede sin kone, han el- skede sine børn, han elskede sit liv.” T IDLIGT LØRDAG MOR- GE N 18. september 2021 satte Chris Anker Sørensen og Ras- mus Staghøj sig i et fly mod Belgien. De skulle dække VM i cykling i Brügge i den vestlige del af landet. Det havde været en lang sæson, og de så frem til, at den var slut, så de kunne trække stikket lidt. Aftenen forinden havde Chris Anker Sørensen deltaget i Grupetto Cycling Festival i Vejle, hvor han var med til at køre paradeløb i byens gader og efter- følgende havde fortalt røverhistorier fra landevejene til et arrangement med Alex Foto Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix 8 6 Ud & Se J U L I - A U G U S T 2 0 2 2 Chris Anker Sørensen kørte mest for sjov, efter at han sluttede sin professionelle karriere i 2018. →

Side 79

Niels Nedergaard Fotografier fra Cairo Indtil 4/9 2022 Tirsdag til søndag 10–17 Onsdag 10–21 Mandag lukket davidmus.dk

    ...