”Han kunne lige så godt have læst på univer- sitetet og være mødte Michelle Moestrup, der var ude med sit fodboldhold. ”Vi andre kiggede lidt, for han levede og åndede jo for cykelsporten, så hvordan blevet professor i et eller andet. Han havde en utrolig stor vi- den, hvor man nogle gange tænkte: ’Hvor kom det fra?’” skulle dét lige ende? Men han var simpelthen smaskforelsket,” husker Matti Breschel. Inden længe havde Chris Anker Sørensen da også taget hende med et smut til Hammel og præsenteret hende for familien. Og kort tid efter flyttede Michelle Moestrup med ham til Lucca, hvor hun hurtigt blev en del af ’danskerkolonien’. Dan Frost, tidligere ’kontaktmand’ på Team CSC Til Tour de France et par år senere var hun højgravid og havde termin på samme tid, som feltet ankom til Paris. Lige efter at Chris Anker Sørensen var rullet over målstregen, skyndte han sig derfor videre til lufthavnen med kurs mod Danmark uden at nå æresrun- den på Champs-Élysées. Der gik dog nogle dage mere, inden det skete, og da han fik beske- den, befandt han sig i Herning, hvor han skulle køre Post Danmark Rundt næste dag. Han gik op til Dan Frosts hotelværelse og ban- kede på for at spørge, om han mon måtte låne en bil og køre hjem til København til fødslen. Han skulle nok love at være tilbage til start dagen efter. ”Jeg sagde til ham: ’Chris, for fanden, du skal da ikke komme tilbage, hvis du er blevet far.’ Men det gjorde han. Han kørte til Kø- benhavn, hvor hun fødte i løbet af natten, og næste formiddag stil- lede han til start i Danmark Rundt.” Samme aften lavede holdets kok en kæmpestor lagkage, hvor datterens navn, Lærke, stod skrevet i glasuren. Det var et stort øje- blik for Chris Anker Sørensen, og alle, der stod ham nær, oplevede, at ikke cykelløb, men familien var det vigtigste i hans liv. Brian Nygaard er ikke i tvivl om, at hans fokus på andre aspekter af tilværelsen måske var med til at tage muligheder fra hans cykel- karriere. ”Chris var virkelig godt begavet og væsentlig mere intellektuelt nysgerrig end mange andre cykelryttere. Det havde nok været nemmere for ham at være atlet, hvis han havde været mere ensidig på karrieren og haft et mere intenst fokus på sig selv. Men han var nysgerrig og legesyg i forhold til livet og andre mennesker, og hver gang han talte om familien, var det øjeblikke med ømhed og kær- lighed, han fremhævede. Det er klart, at det tager energi fra at være cykelrytter, men det var en del af hans natur, og det var med til at udvikle ham til et interessant menneske.” M ED NÆ ST EN 10 0 kilometer til mål på 17. etape i Tour de France i 2012 befandt Chris Anker Sørensen sig i den forreste gruppe, da der røg en avis ind i hans forhjul. Udbruddet havde besejret endnu en hård stigning på Pyrenæer-etapen og dernæst klaret en nervepir- rende nedkørsel, hvor flere ryttere for at værne sig mod kulden havde taget aviser ind under cykeltrøjen. Det var en af dem, der var blevet kastet og nu lå i danskerens forhjul. Han tænkte tre scenarier: Han kunne vælge at stoppe og tage den ud, men eftersom feltet kun var et minut efter, kunne det betyde, at hans chance den dag var udspillet. Han kunne køre videre med avisen blafrende i forhjulet, men det ville øge risikoen for et styrt. Og som den sidste mulighed kunne han, siddende i sadlen, forsøge at pille den ud med fingrene. Det havde været et bemærkelsesværdigt Tour de France. Holdets stjerne, Alberto Contador, havde forinden fået dopingkarantæne, selvom han selv påstod, at det var en bøf, der var årsag til den posi- tive test. Derfor stillede holdet uden favoritter og med lykkejægere, der skulle forsøge at gøre sig bemærket. Det havde Chris Anker Sø- rensen gjort med blandt andet en andenplads, en syvendeplads og en masse bjergpoint, der betød, at han var godt med i kampen om løbets bjergtrøje. Nu lå han endnu en gang helt fremme, og selvom den fornuftige løsning var at stoppe op, forsøgte han at fiske avisen ud af hjulet. I forsøget blev to fingre fanget og fik skåret blommen over. Blodet flød og malede både arm og ben rødt. I en af sportsbilerne sad Dan Frost. I radioen kunne han høre Bjarne Riis spørge: ”Are you okay, Chris?” Det var han ikke. De fik bundet hans fingre ind i en stor klud, men på grund af smerterne måtte han slippe udbruddet. Han blev indhentet af feltet og gled længere tilbage. Da han lang tid efter vinderen kom i mål i Peyra gudes, var han sølet ind i blod. I lægeteltet skar den franske læge en chokeret grimasse: ”Har du kørt med dét der?” S OM A L L E A N DR E journalister havde Rasmus Staghøj fulgt dramaet. Han stod klar, da Chris Anker Sørensen ligbleg blev ført ind i bussen og senere ud til en helikopter, der fragtede ham til et nærliggende hospital. ”Man kunne tydeligt se på ham, hvis han var i smerter, og det her kunne han ikke skjule,” siger Rasmus Staghøj, der senere samme aften stod med de andre journalister foran hospitalet. Chris Anker Sørensen kom ud med den ene hånd bundet ind og en kage i den anden, som han gumlede på. → Foto Tycho Gregers, Nils Meilvang/Ritzau Scanpix 8 0 Ud & Se J U L I - A U G U S T 2 0 2 2
Download PDF fil