“It-camp og coding café gjorde os sikre i vores studievalg” Camille og Dea havde aldrig troet, de skulle læse en bachelor i Softwareudvikling, men til IT-Camp og Coding Café på IT-Universitetet opdagede de, at Software- udvikling både er sjovt og kreativt at arbejde med. Det betyder noget for dem begge, at det, de skal arbejde med i fremtiden, er brugbart for andre mennesker. "Jeg synes, det var virkelig svært at vælge uddannelse. Alt og intet lød jo spændende, men der var ikke rigtig noget, jeg følte, jeg havde lyst til at bruge 3-5 år på – og hvad med mu- lighederne bagefter; er der jobs at få?", siger Dea på 22 år, der sammen med veninden Camille læser Softwareudvikling på 2. semester på IT-Universitetet i København. De var begge meget i tvivl om deres studievalg og understre- ger, hvor afgørende det var for dem at komme ud og prøve det af. Dea var meget optaget af noget med mennesker og kreativitet, mens Camille troede, hun skulle studere økonomi ligesom sine forældre. Men nysgerrigheden omkring IT lurede hos dem begge, og så måtte det prøves af. "I min omgangskreds var der ingen, der nogensinde havde været pa IT-Universitetet, så jeg var også lidt bekymret for, om det overhovedet var mig, og om jeg ville passe ind. Der var det fedt at komme til Coding Café, for jeg kunne med det samme relatere til de andre deltagere og underviserne. Det føltes slet ikke som skole. Vi kendte ikke hinanden, og ingen af os havde prøvet det før, men vi udviklede os ligesom sammen og havde det sjovt med at løse opgaverne i fæl- lesskab. Der fik jeg virkelig slået alle fordomme af banen," fortæller Camille og fortsætter ”og så blev jeg virkelig bevidst om, hvor vigtigt IT er for os alle sammen. Det havde jeg må- ske ikke lige tænkt over.”
Download PDF fil