KARMA COWBOY TEKST ULLA ABILDTRUP · FOTO BO GABRIEL KARLSEN GURPAUL SINGH REHAL hadede ferierne hos familien i Indien. Han ville meget hellere til Mallorca ligesom kammeraterne hjemme i Danmark. Efter 20 års fravær tog han på roadtrip for at blive klogere på det land, han hele tiden får at vide, han kommer fra. 1. M ine forældre er meget gæstfrie. Det ligger nok meget i kulturen såvel som i opvæksten. Når jeg fik kammerater på besøg, blev de altid inviteret til at spise med og budt på alverdens frugt, snacks og slik. Det var helt modsat, når jeg var hjemme ved dem – så bad deres forældre mig vente på børneværelset, mens de spiste sammen med deres børn. Måske var det en af grundene til, at mine venner elskede at være hjemme hos os. Min far er sikh, kommer fra en øvre middelklas- sefamilie fra provinsen og drømte som den ældste i en søskendeflok på syv om lykken i Europa. Han forlod Indien som 25-årig i 1970 med én symbolsk dollar på lommen, som han havde fået af sin far, og med en klasse umodne bananer, som skibskokken havde rådet ham til at købe på havnen i Bombay (i dag Mumbai, red.). Selvom han var veluddannet, startede han sin ’karriere’ i Iran som stenhugger og arbejdede sig videre op igennem Tyrkiet og Europa for at ende i Danmark, hvor han fik arbejde som smed. Senere lykkedes det ham at få en uddannelse ved DTU og ar- bejde ved Ericsson. Min fars livsindstilling har ligheder med TV-2-sangen ’Kys det nu, det satans liv’: Vær ihærdig, arbejd hårdt, drøm stort, også selvom det ved første øjekast kan virke uoverskueligt eller urealistisk. Når du fejler eller falder, for det kommer du til, så rejs dig op igen, børst støvet af, og fortsæt din færd med din nye læring. Min mor er ni år yngre end min far og kommer fra den højeste hindukaste i Indien, brahmin. Hun er en modsætning til min far på rigtig mange punkter. Min mor er fra hovedstaden New Delhi og storbypige med alt, hvad det inde- bærer. Hun er ekstrovert og elsker sociale sam- menkomster, mens min far er introvert og kan Gurpaul med sin mor Vibha Joshi Rehal (f. 1954) og sin far Gurvinder Jit Singh Rehal (f. 1945), der kom til Danmark i 1970. Privatfoto. lide at fordybe sig i tekniske tegninger, aviser og anden faglitteratur og ikke orker sammenkomster. Mor er sproglig og politisk uddannet, far er teknisk og matematisk. Jeg tvivler på , at mine forældre havde fundet sammen, hvis ikke de var blevet introduceret for hinanden af deres familier. Det skete, da far var hjemme i Indien for at passe sin far på hans sidste dage. Min mors familie spurgte min far om medgiften, og han svarede, at de kunne give ham en rupi (dengang svarende til én dansk krone, red.). Mere ville han ikke have, for mor var en juvel i sig selv. 2. S kolen var vigtig for mine forældre. Når jeg indimellem kom hjem og var ked af det i de små klasser, sagde de: ”Sådan er det, skat. Når man har en anden hudfarve, skal man være dobbelt så dygtig, ellers bliver man valgt fra – i skolen og i livet.” Jeg var glad for sport i fritiden, men det fik jeg ikke lov til, før jeg havde lavet lektier. Da jeg blev ældre, lærte jeg at sige: ”Vi har ikke noget for”, så jeg kunne komme ud at spille rullehockey med kammeraterne. Jeg voksede op på Brandholms Allé i Rødovre og gik på Valhøj Skole til og med 6. klasse. Det sluttede, da jeg kom hjem og fortalte, at der lugtede sjovt i klassen, fordi flere af mine kam- merater var begyndt at ryge andet end smøger. Desuden røg jeg i håndgemæng hver anden dag, fordi der blev råbt ’dumme perker’ og ’sorte svin’ efter mig. Det ville mine forældre ikke accep- tere, så jeg blev flyttet til privatskole på Frede- riksberg. På Johannesskolen kom jeg i parallelklasse med Rasmus Seebach. Silas Holst og Per fra ’Krummernes jul’ gik der også, ligesom sønner og døtre af nogle af erhvervslivets tunge drenge. Det var en total omvæltning til et andet miljø, hvor der ikke blev sagt ’sgu’ og ’fuck’, og hvor man ikke svarede læreren igen. Der gik nærmest 8 6 Ud & Se D E C E M B E R 2 0 2 2
Download PDF fil