TEKNISK SET TEKST PAARNAQ HANSEN GUTEN TAG GRAFIK RASMUS BUHL Når DSB tager en sending helt nye passagervogne i brug, vil endnu flere kunne rejse komfortabelt til Hamborg. Vognene kommer med god plads, mange sæder og lav vægt. Det er godt for energiforbruget – og miljøet. Hils pænt på de nye medlemmer af DSB-familien. I 2023 planlægger DSB at sætte nye pas- sagervogne på skinnerne på ruterne Kø- benhavn-Hamborg og Aarhus-Hamborg. De otte nye vognstammer, som er indkøbt hos spanske Talgo, vil tilføre kapacitet i trafikken til Tyskland – og sende de IC3-tog, der hidtil er blevet brugt på strækningen, tilbage over grænsen til dansk indenrigstrafik. Læs mere om de nye vogne her. Find din type Hver vognstamme kommer med: → To typer standardvogne med hhv. 32 og 40 sæder. → Vogn med flexarealer med 36 sæder samt plads til cykler, barnevogne og opladning til elcykler. → Handicapvenlig vogn med 10 siddepladser, tre kørestolsplad- ser, handicaptoilet, kaffeauto- mat og automat til kolde drikke og snacks. → To førsteklassesvogne med hhv. 22 og 28 sæder med 2+1 sædeopstilling i stedet for 2+2. Kilde Ole Mårtensson, senior-ingeniør Helt elektrisk En vognstamme er fagbetegnel- sen for et antal passagervogne, der er koblet sammen, men ikke inklusive lokomotiv eller motor- vogn. De nye Talgo-vognstam- mer vil blive trukket af de nye elektriske Vectron-lokomotiver, som DSB har taget i brug i år. 2 0 Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 2 1 Træk og skub Der vil være et lokomotiv i hver ende af vognene, så toget kan køre i begge retninger. Det kaldes for sandwich-konfiguration. Begge lokomotiver vil være tændt under kørslen, så det, der er bagerst, også hjælper med at skubbe toget frem. Den maksi- male hastighed kommer til at ligge på 200 kilometer i timen. Let og elefant De nye Talgo-vognstammer – som også Deutsche Bahn er ved at anskaffe – er dels valgt for deres rummelighed, dels for de- res lave vægt, der ifølge Talgo selv ligger 30 procent under standarden for konkurrerende internationale fabrikanter. Talgo har desuden garanteret, at 95 procent af vognenes alumini- umsstruktur kan genbruges el- ler genanvendes, når de engang skal skrottes. Jumbo-sæt Med lokomotiver på udgør vog- nene en såkaldt togstamme. Hver togstamme vil have plads til 492 passagerer – til sammenligning kan der sidde 136 passagerer i et IC3-tog – og de otte nye vognstammer vil altså i alt kunne transportere knap 4.000 rejsende. (Illustrationen viser ikke det endelige design).
Download PDF fil