Side 82
Foto Per Morten Abrahamsen ANE CORTZEN, arkitekt og tv-vært. ”Man ser måske en prøvelejlighed, som vender mod syd med en stor altan, men det, man får, er en stuelejlighed, der vender mod nord ud mod en trafikeret vej. Jeg drømmer om en kvalitetsbevidst forbruger, som har redskaberne til at dechifrere det, de køber. Jeg synes, det er bondefangeri, når jeg ser annoncer for projektsalg. Folk bliver snydt,” siger han. Det handler ikke kun om boligen, men om de mellemrum, der findes mellem husene. De gårdrum, som ikke findes længere i det færdige byggeri; den måde, man kommer ned på gaden på; overgangen fra det private til det offentlige rum, mener Lars Autrup: ”Der er ingen kærlighed i det, og det er trist. De overgangszoner er helt afgørende for vores livskvalitet.” I KØGE går Jep Loft ned ad Nørregade, hvor man ud over cafeer og detailfor- retninger finder Køge Museum i en fre- det købmandsgård fra 1600-tallet, der med sin røde facade og bindingsværk er som snydt ud af en tv-julekalender. ”Sådan en gade er da hyggelig, ikke?” si- ger han om gaden, der fører ned til Torvet. ”Det er det, jeg forsøger at overbevise lokalpolitikere om, for de forstår det ikke altid. De vil have skoler, plejehjem og bør- nehaver. Dét kan de forstå, og det er der stemmer i. Men bymiljø? Det er der sjæl- dent nogen, der taler om.” Og det er underligt, mener Jep Loft, der spår, at fremtidens kamp mellem kom- munerne vil handle om, hvem der bedst appellerer til de ressourcestærke familier. Det er for dyrt at bo i København, og så er byer som Køge et fint alternativ, fordi der er et rart bymiljø. Så der er penge i hygge? ”Dét er der i den grad. Og i bymiljø og tryghed.” Et stenkast fra rådhuset er en anden ar- kitekt gået ”uimponeret til værks” og har efterladt sig et modernistisk byggeri, der skiller sig ud fra de andre huse på det stør- ste middelaldertorv i Danmark. Folk ind- tager kolde fadøl på den lokale beverding med udsigt til blomsterhandlere, en statue af Frederik VII og bygningen, hvor Sydbank i dag har filial. I Køge er den kendt som ’Torvets grimmeste bygning’ eller ’Torvets øjebæ’, som Køges borgmester kaldte den i en tale, da bygningen blev genåbnet efter en renovering. ”Det er jo ikke pænt, men bygningen hø- rer til i Køges bybillede. Kom der nogen og søgte om tilladelse til at rive den ned, tror jeg faktisk, jeg ville sige nej. Den er udtryk for en tid, hvor man rigtig mange steder rev ned for at bygge nyt i stor stil. Det gjorde man ikke i Køge, og det er byens succes i dag. Bygningen er for mig et symbol på, at vi skal passe på Køge,” sagde borgmester Marie Stærke ifølge Dagbladet Køge i marts i år. Udsagnet er tankevækkende al den stund, at man med byudviklingsprojektet Køge Kyst et stenkast fra Torvet er ved at gøre netop det: rive ned for at bygge nyt i ”en bæredygtig og levende bydel mellem Køges gamle bydel og vandet”. Jep Loft væmmes, måske ikke overra- skende, over Sydbank-bygningen på Torvet i Køge, og ja, han er med på, at bygningen er et eksempel på vor tids arkitektur, men det er ikke det samme, som at den skal ligge midt i et eksisterende byrum – og ødelægge det for mange, mener han. ”Jeg siger bare: Byg det et andet sted. Sådan noget ødelægger et torv. Kan du fore- stille dig, hvis man havde lavet sådan noget på Piazza Navona i Rom,” spørger Jep Loft, der havde foretrukket, at man byggede i en stil, så bygningen passede bedre ind med de andre huse på Torvet. Kommer vi så ikke til at bo i en minde- lund? ”Nej. Står du på ski? Så kender du de små alpebyer i Schweiz eller Østrig, hvor mange huse er bygget inden for de sidste 20 år. De er alle i alpestil med skrå tage og balkon. Hvis man byggede et moderne hus der, ville folk ikke gide bo i det. Folk tager ikke på skiferie for at bo i en betonkasse. Det er stedets ånd, man burde bygge i,” siger han. Men er det ikke fake? ”Nej, ikke hvis det fun- gerer.” E T AF DE steder, hvor det åben- bart ikke fungerer, er Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens. Sidste år blev den nye bydel kåret til ’landets værste nybyg- geri’ af Arkitekturop- rørets medlemmer. Det skulle have været et moderne byggeri, der spillede sammen med resten af byen, og som i visualiseringerne tog sig ”Der skal ske noget fra Christiansborg. Man kan ikke bare lade det regulere på kommunalt niveau. Og så skal vi holde op med at trække på skuldrene, når en lokalplan ikke bliver overholdt.” ANE CORTZEN 8 8 Ud & Se J U L I - A U G U S T 2 0 2 1
Side 83
Foto Mads Jensen/Ritzau Scanpix attraktivt ud, men ifølge skeptikerne endte som en asfaltjungle, der lukker sig om sig selv. En kritiker skrev i et læserbrev til lo- kalavisen: ”Der er masser af grønt på Lilli Gyldenkildes Torv, bliver man fortalt – bare gå op på taget. Det er da dejligt, men for alle os, som ikke bor på taget af Lilli Gylden- kildes Torv, vi kan så gå igennem en ’flot’ parkeringsplads med flotte KFC-, Netto- og Aldi-skilte sat på store, høje kasser med snævre veje igennem.” Lilli Gyldenkildes Torv er et af eksem- plerne på mislykket nybyggeri, der er med i et tv-program, som bliver vist på DR2 til efteråret. I ’Er der en arkitekt til stede?’ undersøger arkitekt og tv-vært Ane Cortzen en række byggerier i Danmark, der ud over byggeriet i Horsens tæller det nye Cabinn- hotel i København, den stjerneformede Navitas-bygning i Aarhus og kæmpesom- merhuse i Asserbo, der på hver sin måde er landet et godt stykke fra de visualiseringer, som i sin tid blev godkendt i lokalplaner. Selvom Ane Cortzen ikke er enig i Arkitek- turoprørets syn på samfundets grundlæg- gende ’byggefejl’, er hun glad for, at nogen råber op og starter en debat. ”Det har længe irriteret mig, at folk kan hidse sig op over alt muligt, men at der ikke er nogen, som hidser sig op over, at vores byer og havne bliver plastret til med lorte- byggerier. Det kan jeg ikke forstå. Derfor ser jeg på fejlslagne byggerier i programmet og på, hvorfor ingen siger noget undervejs,” siger Ane Cortzen. Hun troede, at hun kunne finde et svar på, hvordan det kunne gå så galt, men det viste sig at være mere komplekst. Hvis hun alligevel skal pege på én fællesnævner, er det ikke overraskende penge. Det er bygherren, der har hånden på kogepladen, og ifølge Ane Cortzen betyder Den Snoede Skorsten i Carlsberg Byen blev til, fordi Carl Jacobsen ville vise, at fabriksbyggeri kan være smukt. Den blev udstyret med gargoiler inspireret af Notre Dame-kirken i Paris. Det var i år 1900. I dag skyder nye byggerier op i bydelen, for eksempel Bohrs Tårn, som i 2019 blev nomineret til Københavns grimmeste byggeri af Berlingskes læsere. J U L I - A U G U S T 2 0 2 1 Ud & Se 8 9
