ANNONCE INSULIN FYLDER 100 ÅR OPDAGELSEN, DER GAV LIVET TILBAGE TIL MENNESKER MED DIABETES Insulinens historie er hundrede års medicinsk innovation, der har reddet millioner af liv, og ved lidt af et tilfælde startede den udvikling, der i dag gør Danmark til ledende inden for diabetesbehandling. For 100 år siden var diagnosen type 1-diabetes en dødsdom. Det kunne tage et par uger, flere må - neder og i nogle tilfælde år, men på et tidspunkt kunne kroppen ikke mere, og patienten døde stærkt afkræftet og undervægtig. Men i 1921 skete der en bane- brydende opdagelse, der skulle vise sig at komme til at redde mil- lioner af mennesker verden over. Her får du den fantastiske historie om opdagelsen af insulinen, betyd- ningen for diabetesbehandlingen og om det danske ægtepar Marie og August Krogh, der var på det rette sted på det rette tidspunkt. Et tilfælde sendte dansk ægtepar på sporet af insulin I 1922 drog professor August Krogh fra Københavns Universitet på forelæsningsturné til univer- siteter på USAs østkyst efter at have modtaget Nobelprisen i fysi- ologi/medicin to år tidligere. Med sig havde han sin hustru, lægen Marie Krogh. Marie havde selv fået type 2- diabetes få år tidligere, men hun holdt lav profil med det. Det var kun August og hendes læge, Hans Christian Hagedorn, der vidste besked. Hun kunne holde sin sygdom i skak med diæt og kunne derfor overleve uden insu- lin. Mens de rejste rundt i USA og mødte læge- og forskerkolleger, hørte de igen og igen om det nye »mirakelmiddel«, som var blevet opdaget i Canada året før. Marie og August tog derfor til Toronto Universitet og mødte for- skerne, der var lykkedes med at fremstille virksomt insulin. Resul- tatet blev, at August fik rettighe - derne til at fremstille insulin i de nordiske lande med sig hjem. Journalist Hanne Sindbæk kender historien om Krogh-ægteparret rigtig godt. Hun er forfatter til bo- gen ’De renfærdige: Fortællingen om Novo Nordisk’, og mener, at August og Marie Krogh står for noget helt særligt: ” For mig står Krogh-ægteparret for noget meget humanistisk. Deres motto var: Kærlighed til mennesker og kærlighed til sandheden er men- neskets hjørnesten. Det illustreres tydeligt af, at de jo slet ikke var for- skere inden for dette felt, men fordi de ved et tilfælde hørte om insulin, så de det som deres kald at gøre det rigtige og hjælpe de mange millio- ner med diabetes ”. De første danske patienter får insulin Allerede året efter i marts 1923 blev de første danske diabetes- patienter behandlet med dansk- produceret insulin, og Krogh- ægteparret grundlagde Nordisk Insulinlaboratorium. I sin research til bogen om Novo Nordisk har Hanne Sindbæk nær- læst 100 år gamle udgaver af Ugeskrift for Læger og fandt på den måde frem til, hvem der var de første danskere, der blev be- handlet med insulin. HVAD ER INSULIN? Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogende- poter i lever og muskler, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen. Hvis man har type 1-dia- betes, har man mangel på insulin og må have tilført insulin for at få normalise- ret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen. Patienter med type 2-dia- betes, som behandles med tabletter, kan også have gavn af indsprøjtninger med insulin for at kunne kontrollere blodsukkeret. Insulinpræparaterne virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin. (Kilde: Medicin.dk) 1921 Lægen Charles Best og professor i fysiologi ved Toronto Universitet Frederic Banting udvinder insulin fra bugspytkirtler fra hunde og tester med succes ekstraktets virk- ning på hunde med insulinmangel. 1922-23 Professor August Krogh er på forelæsnings- turné i USA med sin kone Marie, hvor de hører om mirakelmidlet; insulin. Krogh får rettighederne til at fremstille insulin i de nordiske lande med hjem. Allerede i marts 1923 bliver de første danske diabetespatien- ter behandlet med danskproduceret insulin. 1950’erne Langtidsvirkende insulin bliver en del af diabetesbehandlingen. Det baserer sig på en idé, lægen Hans Christian Hagedorn får i 1936 om at kombinere insulin med proteinet protamin og zink. 1970’erne Langtidsblodsukkeret, HbA1C, bliver den primære måleenhed til at vur- dere, om diabetespatienter er i god sygdomskontrol. Man får bærbare glukosemålere, der gør det muligt for personer med diabetes selv at måle deres glukoseværdier i blodet.
Download PDF fil