Side 44
EN TONE I LIVET M O R D ER E, VO LD S M Æ N D OG N A R KO KU R ER ER G LEM M ER S I G S ELV OG M ÅS K E DERES G ERN I NG ER FOR EN STU N D, NÅR DE SYNG ER M ED I FANG EKORET. U D & S E TOG I FÆNGSEL MED L O U I S E A D R I A N , DER I 25 ÅR HAR LEDT STEMMERNE F R E M I LYS E T, O G KO M TÆ T PÅ E T A F KO R E TS M E D L E M M E R – D E R I K K E V E D, OM HAN NOGENSINDE BLIVER LUKKET UD. TEKST PETER NICOLAI GUDME CHRISTENSEN • FOTO ULRIK JANTZEN
Side 45
S OM EN GRUPPE fodboldfans brøler de lovsangen ud: ”Hallelujah Hallelujah Hallelujah Hal-le-lu-uh-uh-jah!” Det er Leonard Cohens kvalfulde kærlighedssalme, men i en dansk bearbejdning. 14 bredskuldrede mænd har fordelt sig på fem rækker op ad trinene til koret i Eliaskirken på Vesterbro i København. En mager gips-Jesus på et simpelt, brunt trækors er stivnet i sine lidelser på murstensvæggen bag dem. Pulsårerne træder frem på mændenes stærke halse. Øjnene gnistrer, mens de skæver til hinanden og udveksler listige smil. Det er dagen for årets største koncert, og nu er de i gang med at øve repertoiret. De burde tid efter forlod hun sin stilling som organist i Vigerslev Kirke for en fast stilling som organist i både Vridsløselille og Anstalten ved Herstedvester, i dag Herstedvester Fængsel. Hun fik hurtigt lyst til at bruge de indsatte som mere end sangere i kirkekoret ved søndagenes gudstjenester og opfordrede dem til at bruge sangen på andre måder. For eksempel til caféaftner. Eller til opførelsen af musicalen ’Jesus Christ Superstar’, hvor de i 1997 lavede deres egne kulisser. Fangekoret blev med årene en fast institution, et sted, hvor indsatte kunne udtrykke deres frustrationer, anger og længsler. ILØBET AF ÅRENE har 55-årige Louise Adrian givet flere af sangerne en hjælpende klaverfinger med at skrive deres egne tekster om fængselslivet, og mange af dem holder stadig kontakten efter endt afsoning. I 2017 lukkede Vridsløselille Fængsel, så nu kører Louise Adrian hver uge fra Vesterbro til det topmoderne Storstrøm Fængsel i Nørre Alslev på Falster og til tre andre fængsler i landet økonomisere med den halve time, der er afsat, men da de til daglig for at holde sammen på Fangekorets i alt cirka 80 medlemmer, der sidder spredt i fængsler rundt om i landet, vinder gensynsglæden skiftes til at optræde i danske kirker. indimellem over koncentrationen, og sangene mudrer til i fnis og ”Louise har en urokkelig tro på, at der findes noget godt i os alle. albuestød i nyrerne. Hun skaber et fællesskab blandt mennesker, der står i en svær I forreste linje står Nicolai, en stor mand med mørkebrunt strit- situation. Et frirum, der giver plads til selvransagelse. Tilgivelse. hår på 35 år. Hans forskellige domme for blandt andet vold og nar- Og forståelse,” skrev statsminister Mette Frederiksen på Facebook kotika beløber sig til ni år, de seks er afsonet. Han synger solo og i 2018, efter at hun havde tildelt Fangekoret Fællesskabsprisen, rammer tonerne uden vaklen, mens han kildrer versefødderne med som hylder hverdagens helte, og som den nuværende statsminister en vibrato hist og en falset her. selv har været med til at stifte. Den slags er god reklame for Krimi- På rækkerne bagved ses et par enkelte runde, midaldrende ma- nalforsorgen, der denne eftermiddag i Eliaskirken på Vesterbros ver under løse kortærmede skjorter, men størstedelen er i T-shirts, Torv har afsat seks betjente til at ledsage fanger fra hele landet, så der spiles ud af biceps og brystmuskulatur i størrelserne XL til de kan deltage i korlederens jubilæumsreception og efterfølgende XXXL. Hos nogle slikker tatoveringer op ad halsen, et par andre koncert. har ladet rødblonde vikingeskæg vokse sig lange og tætte. Den Men inden de når så langt, skal koret holdes i ørerne igennem foretrukne frisure er maskintrimmet, enten ensartet tæt over hele prøvens sidste par sange. 47-årige Lucas Leon Rex, en mand med hovedet eller med afgrænsede øer af velkæmmet, fedtglinsende blanksort hår, olivenbrun hud og glat hvid poloskjorte, har skrevet bevoksning på toppen. De kortklippede ansigter fortrækker sig i en sang om sit liv med titlen ’Mure og hegn’. ambivalente smil over Nicolais skønsang, der på én gang er mis- ”Jeg har levet på gaden. Et liv på kokain. Når jeg ser på mig selv, undelsesværdig og samtidig næsten for meget, måske endda lidt er det helt til grin,” synger han. Rent, blidt og uden ekvilibristiske umandig. Så vender omkvædet tilbage og forener alle lunger i koret dikkedarer. i endnu en energiudladning: ”Fedt,” råber Louise Adrian, inden sidste tone af sangen er helt ”Hallelujah!” forsvundet under kirkens råhvide loft. De skal lige nå en sang mere Louise Adrian, korlederen bag flyglet, afbryder nummeret. Der er fra det fotokopierede hæfte med korets egne sange. noget i vejen med monitoren. En kærkommen fjantepause opstår, ”Vi tager nummer 26.” men korlederen med den dansende rustrøde fletning forsøger at overdøve grinene med en instruks: ”I skal ned i tempo, I er lidt for glade.” Selv om de indsatte opfører sig, HIMMEL OG ASFALT står i ét. Storebæltsbroens betonpiller føjer en ekstra nuance af grå til horisonten. Det ser man i glimt, når vinduesviskerne slår regnvandsgardinerne til side. Under forruden ligger en som om de er til telefon og vibrerer. gammel elev-fest, er ”Vil du ikke lige tage den og sige, jeg kører det Louise Adrians bil? Jeg ringer tilbage senere,” siger Louise store dag. For 25 år Adrian, mens hun koncentrerer sig om at siden tog hun imod styre den gråsorte kassevogn gennem vand- en vikartjans ved masserne mod Fyn, hvor korprøver venter orglet i fængselskir- hende i fængsler i Søbysøgård og Nyborg. ken i Vridsløselille Folk kimer hende ned. Blandt andet Café Exit Statsfængsel. Kort i Saxogade på Vesterbro, en organisation, der → A P R I L / M A J 2 0 2 0 Ud & Se 4 5
