Side 38
folk standser op, det er mere turister, der kigger lidt, når de får øje på, hvem man er. Jeg går ikke så meget rundt mere, som jeg gjorde tidligere, men det er lige så meget, fordi jeg er for doven.” 8. UDRÅBELSEN AF DRONNING MARGRETHE II ”Der var ubegribeligt mange mennesker. Ubegribeligt, de stod jo tæt på den anden side af kanalen også. Og det var iskoldt den dag, jeg tror, det frøs.” Kan De huske, hvad De tænkte, lige inden De gik ud på balkonen? ”Jeg tænkte: ’Nu er det nu.’ Og så tænkte jeg: ’Nu skal jeg det, som far så frem til, at jeg skulle en dag.’” Havde han sagt noget konkret til Dem om, hvordan De skulle gøre? ”Nej, han havde fortalt, hvordan han selv havde følt det, og jeg forestillede mig ikke … det her var i 1972, kort tid efter ungdomsoprøret, og der var mange ting, der var anderledes, end det havde været tidligere, så jeg havde ikke drømt om, at der ville være så mange mennesker. Jeg havde ikke forestillet mig, at der ville komme så mange.” 3 8 Ud & Se A P R I L / M A J 2 0 2 0 Blev De glad, da De så det? ”Ja, det gør man da. Tænk, at så mange ville møve sig ud på en iskold januardag for at være til stede på det tidspunkt der. Det var jeg meget bevidst om.” Var De nervøs? ”Ja, det var jeg jo nok på sin vis, men det var mere det der: ’Det er nu, det gælder, nu tager du dig sammen.’” Det er en ret speciel situation, for De er jo også i sorg, Deres far er lige død . ”Jo, men det, som egentlig fyldte mest, var, at nu skulle jeg gøre det, som far havde set frem til, at jeg en dag skulle. Det var større, end at jeg havde mistet min far. Han var urimeligt glad for sine tre piger og stolt af sin ældste datter, så jeg følte virkelig, at nu skulle jeg det, far havde glædet sig til, og så kan man også.” Nåede De at få alle de gode råd, De skulle have af Deres far, inden han døde? ”Det var ikke på den måde, at nu skal vi snakke om, hvordan det skal være. Der blev talt lidt om det her og der fra tid til anden. Far havde været noget mere træt i efteråret og blev syg natten til 1. januar, og det varede ikke ret længe, før man begyndte at ane, hvilken vej det gik. Der gik 14 dage, fra han blev syg, til han døde, og den sidste uge var man helt klar over, hvad vej det bar hen, det var kun et spørgsmål om, hvor lang tid der ville gå, og så var man meget taknemmelig over, at det ikke trak længere ud for ham. Men samtidig havde jeg tid nok til at få tænkt mig om, så vidt man nu kan tænke sig om, og jeg vidste, hvad jeg ville og skulle.” De følte Dem klar? ”Som man nu kan blive til den slags. Og så med den kolossale opbakning, der var. Jeg følte virkelig, at jeg blev båret frem på en bølge. Det var virkelig fint.” De er jo også som noget ret enestående blevet valgt til af folket … ”Ja, men som mine forældre sagde til mig, da jeg var en halvstor pige, og vi talte om det: ’Du skal tænke på, at folk ved ikke, hvordan du er eller bliver, men de tror nok, at vi vil kunne finde ud af at opdrage dig rigtigt.’ Det var den indstilling, mine forældre mødte mig med i årene efter 1953. Mine forældre var meget kloge. Det var de. De var meget varme over for os, men også meget realistiske. Og jeg tror ikke, vi blev mere forkælet, end man gør i en familie, der har det godt sammen.”
Side 39
I DET KONGELIGE TEATER MED DRONNINGEN N I LA PARLY MED DR ONNINGEN I DET KONGELIGE TEATER Mød Hendes Majestæt Dronning Margrethe i en ny, interessant og rigt illustreret bog om hendes forhold til kunsten på de skrå brædder. Med Dronningen i Det Kongelige Teater indeholder en række samtaler mellem dronningen og operadramaturg Nila Parly om 12 udvalgte oplevelser af skuespil, opera og ballet på Nationalscenen. Bogen, der er blevet til i samarbejde med Det Kongelige Teater, er rigt illustreret med blandt andet fotos og kostumetegninger, og indeholder desuden faktuelle oplysninger om handlingen, rolleindehaverne og den historiske baggrund. LAG G.DK t g .
