L I T T E R AT U R året, hvor rævene iklædte sig deres tykke- ste og smukkeste pels. ”Udfordringen var at kunne holde ud at være i selskab med sig selv eller nogen, som man inderst inde måske ingenting delte med. Man måtte få det bedste ud af det. Det klarede de mere eller mindre godt,” siger Peter Schmidt Mikkelsen, der har forsket i fangstmændenes liv og inter- viewet omkring 100 af dem. Han er selv tidligere medlem af slæde- patruljen Sirius og har ’polarbacillen’ i blodet – en tilstand, der DRAGET AF igen og igen GRØNLAND trækker ham tilbage til ’Nordøstgrønland Grønlands 1908-1960 – Fangst- frie og bar- mandsperioden – og ske natur. I dens spor i dag’ udkom 1987 var han første gang i 1994, i gang med men genudgives nu i at planlægge en opdateret og små en kajakrejse 200 sider længere imellem de version. Siden den nordøst- første udgivelse er grønlandske meget nyt arkivmate- lokaliteter riale og mange fotos Daneborg og dukket op, ligesom Mestersvig. alle fangstmændenes Ideen var, bebyggelser er blevet at han og de registreret og be- andre rej- skrevet. Forfatteren, sedeltagere Peter Schmidt Mik- skulle over- kelsen, er uddannet natte i de radiomekaniker, var i små hytter 1977-78 del af slæde- i området, patruljen Sirius og har som han siden brugt megen kendte fra tid i Grønland. I 2009- sin Sirius- 14 var han med til at tid, men der- opbygge Grønlandsk med forlod Klimaforskningscenter tanken på i Nuuk. I dag er han bebyggel- blandt andet tilknyttet serne ham Arktisk Forsknings- ikke. For center og Grønlands hvem var de Naturinstitut. egentlig, de mennesker, der havde rejst dem, og hvornår var det sket? Han gav sig til at læse op på historien, grave dagbø- ger frem fra ”Skrønerne er gennemsyret af humor og blodig alvor, men den virkelige historie er lige så fantastisk – om end mere nørdet.” arkiverne og opsøge de fangstmænd, der i begyndelsen af 90’erne stadig var i live De blev glade for at få besøg af en, der vidste, hvordan minus 30 grader føles, og hvordan de landskaber, de havde færdedes i, så ud. ”Nordøstgrønland er ikke et sted, hvor der bliver bygget noget eller pludselig er anlagt en vej. Om man har været der for 50 år siden eller i går, er det samme. Den rå geologi ligger der endnu,” siger Peter Schmidt Mikkelsen, der gennem sin research blev opmærksom på forskellene mellem henholdsvis de danske og norske mænd, der tog af sted for at skyde hvid- og blåræv: ”Nordmændene har en anden tilgang til Arktis end folk fra det danske bondeland. For dem var det en helt normal måde at tjene til livets ophold. De var familiefædre, der kunne vælge at tage ud at fange fisk eller at tage et år på overvintring i De norske fangstmænd Odd Lindhjem (t.v.) og Ivar Ytreland er ankommet til fangststationen Kap Herschell, august 1946. Ivar Ytreland blev siden aktiv i restaure- ringsarbejdet af de gamle fangststationer. Her står han foran Kap Herschell i 2002. → Tematillæg Ud & Se 81
Download PDF fil