fairs Office i Chengdu og diskuteret, hvordan opmærksomheden i en grad, der gør løver, man netop kan promovere den storslåede dag, tigre og elefanter til andenrangsborgere i både i Danmark og i Kina. En af aktiviteterne, zoologiske haver verden over. der er blevet diskuteret, er, om ikke det er Pandaen er dog et evolutionært paradoks. muligt, at København Zoo kunne være ’vært’ Oprindelig var bjørnen kødspiser, men for for en pandagruppe i forbindelse med Kina- cirka to millioner år siden blev den vegetar Danmark-60-årsdagen? Ser og droppede kød til fordel frem til at høre fra dig.” for en kost næsten udeluk- D ER ER BA RE noget ved pandaen, verdens mest sjældne bjørn, der gør den næsten uimodståelig. Neurologer mener, det skyldes, at pandaens runde hoved, store øjne, flade næse og tumlende adfærd aktiverer menneskets forældreinstinkt på samme måde som et spædbarn. Selv pandaens måde at spise på, siddende på rumpen og ved hjælp af forpoterne, der er udstyret med en slags pseudotommelfingre, minder os om os selv. På trods af at de er sky og bruger det meste af døgnet på at spise, løber de sort-hvide bamser med BJØRNE PÅ 1. KLASSE ■ Panda-anlægget i zoo er tegnet af Bjarke Ingels Group. Det er formet som det kinesiske taiji-tegn med det sorte yin og det hvide yang, der deler udendørsarealet i to, så pandaerne kan leve hver for sig som i naturen, men alligevel fornemme hinandens tilstedeværelse gennem lugt og lyd. I designprocessen har arkitekter og ansatte fra alle fagområder i zoo mødtes 20 uger i træk til idémøder, hvor alt fra dyrevelfærd og foder til indretning af restaurant, konferencelokaler og publikumsområder er blevet drøftet. Anlægget koster 160 millioner kroner og er finansieret af 16 store danske virksomheder, der hver har bidraget med 10 millioner. kende bestående af bambus – en plante, dens mave har svært ved at fordøje, hvilket betyder, at den er nødt til at spise enorme mængder for at overleve. Pandaen er kræsen, ikke særlig aktiv for at sige det mildt, ekstremt dårlig til at formere sig og ville sandsynligvis være så godt som udryddet, hvis ikke der var blevet iværksat omfattende tiltag for at bevare den. Flere forskere har gennem årene argumenteret for, at man burde lade naturen gå sin gang og lade pandaen uddø. Men ingen steder betyder pandaen mere end i Kina, hvor den betragtes som en nationalskat. P A N DA EN H A R ikke blot enorm historisk og kulturel betydning i verdens folkerigeste land, den har også stor værdi for den kinesiske regering, der i mange år har benyttet den sjældne bjørns status til politiske formål – det såkaldte panda-diplomati. Ifølge Andreas Bøje Forsby, forsker i asiatisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Københavns Universitet, har Kina siden den kolde krig brugt pandaen til at pleje udenrigspolitiske relationer: ”Pandaen har symboliseret diplomatisk velvilje og eksklusivitet over for udvalgte lande. Kineserne låner pandaer ud til lande, de har et tæt diplomatisk og handelsmæssigt forhold til, eller som de af forskellige årsager er interesserede i at opdyrke bedre relationer til.” Ifølge journalist og Kina-ekspert Mette Holm går Danmark – og andre lande – ganske meget op i at modtage de symbolske dyr for at bevare det gode forhold til Kina. I sidste ende drejer det sig om handel med kineserne, som danske virksomheder solgte varer og tjenester til for næsten 65 milliarder i 2017. ”Kina er blevet et af Danmarks største og vigtigste eksportmarkeder. Men i Kina er stat og privat ikke adskilt på samme måde som i Vesten. Kinas regering kan fra den ene → Illustration BIG Panda-anlægget i København Zoo, som det bør se ud, når det er færdigt. 3 6 Ud & Se M A R T S 2 0 1 9
Download PDF fil