UHDÅINFDOVRÆÅREKT Foto Colourbox, The Noun Project STUDIEKLIP Hvor skal du bo? Hvad skal du læse? Skal du først holde fri? Og kan du klare hovedansvaret som frisør? Dannelse på rekordtid ---------------------------------→ Har du – ligesom vel nok de fleste af os – huller i din generelle viden og dannelse, behøver du ikke studere Herodes eller Pilatus. Der findes en hurtig, okay billig og overskuelig genvej til at blive klogere på store tanker – og store emner. 15. maj sender Gyldendal endnu et kuld bøger på gaden til en halvtredser i den såkaldte Kolibri-serie, Lær for eksempel om brud og skilsmisse af Naja Marie Aidt, om takt, tone og samtale af Emma Gad eller om kunsten at lege af Poul Henningsen. Du kan også – i de tidligere udgivelser – lade Karen Blixen gøre dig klogere på ægteskab, Tove Ditlevsen på penge og Troels Kløvedal på verden. Redning mod kræft ---------------------------------→ Nogle gange ender en tur til frisøren med et lægebesøg. Ikke fordi frisøren klipper galt, men fordi han under arbejdet med kam og saks opdager tegn på hud- eller modermærkekræft hos kunden. Da læge på Herlev Hospital Magnus Obinah tilpas mange gange havde hørt fra patienter, at det var frisøren, der havde opdaget symptomerne, tog han kontakt til frisøruddannelsen på NEXT, hvor han nu underviser eleverne i, hvad de skal være opmærksomme på i hovedbunden på deres kunder, og hvordan de skal reagere, hvis de finder noget. Sønderborg. Follow the money ---------------------------------Der er mange ting, der påvirker valget af bopæl, når du flytter hjemmefra. Men er du fri som fuglen og ikke forudindtaget omkring, hvor du skal slå dine folder, er der anselige penge at spare på at bosætte sig i for eksempel Lemvig frem for Aarhus. Det viser en rapport foretaget sidste år af Akutbolig. Boligportalen har ranglistet 36 danske studiebyer efter, hvor meget det koster at bo til leje. Det er ikke overraskende København, der topper med en månedlig gennemsnitspris på 7.084 kroner, for 40 kvadratmeter efterfulgt af Roskilde med 6.875 kroner og Aarhus med 5.712 kroner. De tre nederste pladser indtages af Sønderborg, hvor prisen ligger på 2.313 kroner, skarpt forfulgt af Lemvig med en ydelse på 2.318 kroner og Skive, hvor du skal af med 2.360 kroner om måneden. Se alle byerne på akutbolig.dk/ data/201807-lejebolig-priserstudiebyer. Ikke så fjumret endda ---------------------------------→ Det er ikke altid, at sabbatåret omtales lige respektfuldt. Men selv om et ord som fjumreår har klæbet til fænomenet, har det langtfra tabt sin popularitet. Den seneste måling fra Kommunernes Landsforening viser, at de fleste unge ikke synes, at det er så dum en idé med et sabbatår. Kun en ud af fem, der havde taget en ungdomsuddannelse, gik direkte videre på en ny uddannelse i 2017, mod en ud af tre i 2012. Danmarkspremiere ---------------------------------→ Til august får landet en helt ny uddannelse. Det sker, når Undervisningsministeriet blænder op for den såkaldte FGU, en forberedende grunduddannelse. Dog har FGU’en noget velkendt over sig, da den samler en vifte af eksisterende tilbud – produktionsskoler, almene fag på VUC, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen – under én uddannelse. Alt efter om du er mest interesseret i bøgerne, i at arbejde med hænderne eller i at komme i virksomhedspraktik, kan du vælge mellem tre forskellige spor. Du skal være under 25 år for at begynde på en FGU, og varigheden er op til to år. 88 Ud & Se Tematillæg Sommerkurser og fællesskab Musical, Cowboyheste, Open Space, Undervandsjagt, Yoga, Havkajak, Kor, Dans, Salsa, Folkedans Årskurser, start august 2019 Musical, skuespil, instruktion, manuskript HØJSKOLEN SNOGHØJ www.snoghoj.dk
Download PDF fil