Side 30
S T E M M E N når helt ud over gårdspladsens kantede brosten. Den er trist, næsten klagende. Da jeg nærmer mig det hvidkalkede hus, kan jeg høre, at det er Maria Callas, der er på besøg i radioen. Lyden af hendes sang sætter sig i kødet. Hele morgenen har sendefladen på tv og radio været vik- let ind i nyheden om digteren Benny Andersens død. Inden jeg kørte hjemmefra, læste jeg et tilfældigt opslag på Facebook, der enkelt og effektfuldt indfangede den følelse, som mange voksne danskere sikkert slæber rundt på: ”Nu falder de store.” Jeg er kørt langt ud på Djursland for at besøge sejleren, foredragsholderen, forfat- teren og eventyreren Troels Kløvedal på hans firelængede gård i den lille landsby Gravlev. Det er en fredag i august, og en af de varmeste somre nogensinde nærmer sig sin afslutning. I morges lå der en skarp bund af kulde i luften – den, som altid rammer, når den ulmende sensommer sætter ind. Jeg står i solskin foran en grønmalet ho- veddør og tager tilløb til at banke på. Dunk, dunk, dunk. En gang til. Der sker ingenting. Igen. Sta- dig intet tegn på liv på den anden side, bort- set fra den højlydte musik, der trænger ud gennem de lukkede vinduer. Så glider døren pludselig op. En kvinde i tynd uldsweater kigger på mig med milde øjne gennem et par runde stålbriller. Hun byder indenfor og lader hånden signalere, at jeg skal beholde skoene på. ”Den slags bekymrer vi os ikke om her i huset,” smiler hun og viser vej gennem en- treen og videre ind i huset. ”Han sidder inde i stuen og venter på dig.” E T PAR MÅNEDER tidligere landede den første mail i min indbakke. Den dødssyge søfarer havde sagt ja til at lade sig interviewe en sidste gang over mail. Tale kunne han ikke længere på grund af den sjældne nervesygdom ALS, der i 2016 på interrailtur rundt i Europa eller en forlænget uforklarlig vis ramte ham som en højre- vinterferie i Thailand. svingsulykke. Brutalt og Nogle dage inden uden varsel. havde jeg sendt ham en Siden havde sygdom- længere præsentation men stædigt ædt af Troels Kløvedals førlig- KLØVEDAL PÅ MUSEUM af mig selv, der indviede ham i, hvordan jeg som hed, så han nu var endt i en elektrisk kørestol og en lånt hospitalsseng med et fast hold af plejere, der hjalp ham gennem dagen. I løbet af foråret gik det for alvor den forkerte vej. Benene kunne ikke længere bære ham, kræfterne forlod stille hans arme og hænder, og nogle nætter var smerterne i kroppen så stærke, at han kæmpede for overhovedet at falde i søvn. Han havde for længst mistet evnen til at spise fast føde, og i mange måneder var alle måltider kommet ind via en tynd plasticslange. Flydende og uden smag. Lungerne havde også givet op, og nu trak han vejret med hjælp fra en 1. november søsætter Naturhistorisk Museum i Aarhus udstillingen ’Frihedens værksted’ i samarbejde med Nordea-fonden. Her kan man opleve Troels Kløvedals eventyrlige sejlerliv og møde med mange af verdens forskellige kulturer. Udstillingen sætter fokus på livet og rejserne med Nordkaperen – tæt på og i pagt med naturen. Undervejs kan gæsterne blandt andet opleve aldrig tidligere viste klip fra rejserne med Nordkaperen og en lang række af Troels Kløvedals private ejendele – genstande, der aldrig har været udstillet før. Udstillingen stiller også skarpt på livets store spørgsmål om kærlighed, frihed og fællesskab. Den handler om at rejse ud og komme hjem igen, at møde fremmede med nysgerrighed og tillid, at elske naturen og vogte sig for dens kræfter og at blive ved med at gøre sig dygtigere og klogere på verden. ung, inspireret af netop hans begejstring for verden, havde kastet mig ud i et seks måneder langt dannelsestogt. En tur, der blandt andet tog mig ud på en 3.000 kilometer lang cykeltur ned gennem Europas kringlede net af småveje. Jeg fortrød i det sekund, jeg havde klikket på send. Hvad skulle Troels Kløvedal bruge mine beskedne rejseminder til, når hans egen erindring rummede billederne af tre jordomsejlinger? Jeg forestillede mig, at han gennem årene måtte have lagt ører til et hav af personlige historier fra beundrende landsmænd og efterhånden havde mistet interessen respirator, der var ope- for den slags rejsestof. reret ind i halsen. Det Men svaret, der tikkede var ved at være sidste ind dagen efter, var udkald. renset for overbærende Jeg havde aldrig mødt manden personligt. Kendte ham kun fra distancen som den sejlende eventyrer, der som ung langhåret hippie havde købt et rustent sejlskib af stål sammen med en flok venner og var stævnet ud for at bruge sit liv på det, de fleste drømmer om, men de færreste formår. For de fleste svigter modet, fornuften vinder, og drømmen om den store jordomrejse smuldrer ned til en måneds ryg- Man kan gå på opdagelse i et væld af kultur- og naturhistoriske genstande, som Troels Kløvedal har samlet fra hele verden. Derudover vil man kunne opleve, hvordan Nordkaperen er indrettet under dæk og få følelsen af at stå til søs. Der vil være et ’raritetskabinet’ over spændende private genstande fra de mange rejser, og udstillingen vil have udblik til verdens fjerneste egne - fra Bali over Kina til Påskeøen men også til Danmark og Djursland, hvor Troels Kløvedal føler sig hjemme. Udstillingen løber til 8. september 2019, hvorefter den flytter til M/S Museet for Søfart i Helsingør. hovedrysten. Kære Marcus Tak for din lange, udførlige mail. Sikken en tur på cykel! Den fik jeg lyst til at cykle. Jeg er som bekendt syg ad helvede til af denne besynderlige sjældne sygdom, ALS. I går hostede jeg blod op af lungerne, men i dag har jeg det bedre. Jeg har meget svært ved at skrive, da mine arme og fingre er så svage, og jeg kan jo ikke tale og spise, men vi sæksrejse på Cuba, en finder ud af et interview Foto Naturhistorisk Museum Aarhus 3 0 Ud & Se O K T O B E R 2 0 1 8
Side 31
ternøgen på hovedet i vandet, svømme to gange rundt om skibet, kravle op ad badelejderen, tørre sig på agterdækket, lave kaffe og langsomt se de andre vågne og komme til syne”. Den form for formidling af basal frihed har givet de svimlende salgstal, som hans bøger har leveret siden den første udgivelse, ’Kærligheden, kildevandet … og det blå ocean’ i 1978. En bog, der af mange af tidens unge blev betragtet som en slags instruktionsbog i, hvordan livet skulle leves. Kære Troels Tak for din mail. ”Havet er så blåt, som et øje kan se” fra sangen ’Verden er i farver’ er en ubetalelig linje! Jeg ved fra dine beskrivelser – både i bøgerne og på tv – at du har haft mange morgener på jorden med fremmede og farverige udsigter. Hvordan ser det ud, derfra hvor du sidder nu? Kærlig hilsen Marcus Svaret tikkede ind et par timer senere, og man skulle ikke mange linjer ned i teksten for at konstatere, at nok havde Troels Kløvedal mistet sin evne til at tale, men fornemmelsen for at formulere sig var tydeligvis intakt. Foto Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix på en eller anden måde. (…) Kronprinsen har i øvrigt lige skrevet, at han med stor glæde vil åbne den store udstilling på Naturhistorisk Museum i Aarhus til oktober. Og Lis Sørensen vil synge sin sang ’Verden er i farver’, som jo har været lidt af en kendingsmelodi til mine udsendelser. Kærlig hilsen Troels Kære Marcus Når man mister sin bevægelig- hed, går man jo fra den store ver- den til den lille verden. Jeg har en smuk bondehave med mange gamle frugttræer og anlagde for Ombord på Nordkaperen, 1979. 15 år siden en større frugthave ude på den frugtbare eng i for- længelse med haven. Jeg drømte H VORDAN ER DET mon for en mand, der har dyrket et liv i grænseløs frihed, pludselig at være låst fast i sin krop? I som barn om at blive zoolog og har altid været interesseret i botanik. Det betyder nu, at jeg fra min elektriske kørestol har masser af tid prologen til sin erindringsbog ’Alle mine til at beundre denne verden igen. Jeg stude- morgener på jorden’ beskriver Troels Klø- rer admiralsommerfuglene på nært hold i vedal ”det vidunderlige ved at vågne for et timevis, og der er ikke en knop på mine mange åbent koøje, hvis vinden og søen har tilladt frugttræer, som jeg ikke holder øje med. Lige- det, stå op, sætte vand over, springe split- som jeg hver morgen holder øje med, at jorden → O K T O B E R 2 0 1 8 Ud & Se 3 1
