Side 66
jeg virkelig godt kan lide. Måske er det noget særligt dansk,” siger hun, da arrangementet er slut. Dorthe Nors taler med personalet i McNally Jackson, vender Trump, vejret og verdens litterære tilstand. ”De forbindelser, miljøet omkring en butik som McNally Jackson har, skal man ikke undervurdere. Et job her kan betyde nye job andre steder. Det handler om at gøre sig synlig,” siger forfatteren på vej ud af forretningen. Tusmørket har lagt sig over Manhattan, en taxa dytter, holder ind og samler tre kvinder i stiletter og korte kjoler op på Spring Street. Dorthe Nors har smidt hælene og er skiftet til kondisko. Hun vil hjem på hotellet, men lige nu er hun sulten. Hun har ikke spist siden salaten til frokost og sætter sig på en neonoplyst salatbar på West 8th Street med en yoghurt og en Diet Coke. ”Lagde du mærke til, at de slet ikke spurgte om Danmark? Jeg tror faktisk, at det er første gang, det er sket herovre,” siger hun. P Å DEAN STREET i Brooklyn, i en gammel lagerhal i rødsten, holder Dorthe Nors aftenen efter lanceringsfest hos A Public Space, et velanskrevet newyorkerforlag og -tidsskrift, der er kendt for at spotte og trykke fremtidens forfatternavne. Der er disket op med pindemadder, kold hvidvin og øl, og forbi defilerer en rank kvinde med grånende page. Det er Brigid Hughes, den tidligere chefredaktør på The Paris Review – et af verdens førende litterære tidsskrifter – og den person, der ivrigst har hjulpet Dorthe Nors frem på det amerikanske marked. ”I really loved her work,” siger hun, gør ’Dorthe’ til ’Dårtiiieee’ og fortsætter: ”Nogle gange finder folk deres hjem langt hjemmefra. Dorthe har virkelig fået en fanbase herovre.” I dag driver Brigid Hughes sit eget forlag, scouter talenter for de store udgivere og afholder populære skrivekurser. Foruden forlagsfolk og forbindelser – én erklærer det som aftenens hovedmål at komme i snak med Brigid Hughes og få en plads på morgendagens fuldt bookede skrivekursus – er der flere danske ansigter iblandt. Forfatteren Naja Marie Aidt, der bor lige om hjørnet, er mødt op, det samme er forfatteren Christian Mørk, som også bor i Brooklyn, ligesom debattøren Emma Holten, der er gået i skrivelejr i New York. Dorthe Nors læser en passage op fra ’Mirror, Shoulder, Signal’. Folk smågriner, nipper til deres glas, og bagefter er der spørgsmål fra salen. Hurtigt kommer snakken til at handle om ’hygge’ – det danske fænomen, der skrives flest internationale bøger om i disse år – og Dorthe Nors ranker ryggen. ”Hygge er en skøn ting ved Danmark …,” starter hun, og man fornemmer, der er et los på vej. ”… men det er også et system til social kontrol.” Og så fortæller hun, storgestikulerende og med en ikke udrilsk tone i stemmen, hvordan ’hygge’ er en ”konsensussøgende undertrykkelse” af følelser i et fællesskab bestående af først og fremmest hvide danskere, der har bløde tæpper og ild i pejsen. Og om, hvordan enhver, der formaster sig til at tale om sin dårlige dag eller 6 6 Ud & Se O K T O B E R 2 0 1 8 ✑ Anmelderne om Dorte Nors --------------- ’Spejl, skulder, blink’ ”At åbne ’Spejl, skul der, blink’ er som at åbne et vindue – der er en styrkende frisk hed og kølighed over skriften og en umid delbar lindring som af en sang.” The New York Times ”Sjov, klog og med et knivskarpt foruroli gende tvist.’ The Times --------------- ’Kantslag’ ”Nors er en dansk sensation.” Vogue ”Besynderligt smuk – vidunderligt foruro ligende.” The New York Times ”I denne bog fremstår dansk skønlitteratur som dansk møbel design: enkelt og sublimt.” Oprah --------------- personlige kriser, vil blive beskyldt for at ’ødelægge hyggen’. Christian Mørk slår en skraldlatter op, mens Emma Holten storsmiler og nikker. Dorthe Nors har gjort det til et kendetegn at ridse i sit hjemlands eventyrfernis. I maj skrev hun en klumme i The Guardian om ulvedebatten, hvor hun kritiserede selvtægten og en stigende angst for det ukendte. Måneden forinden havde hun luftet samme synspunkt i et P1-program og blev derefter på Facebook mødt med kommentarer som ’redepisser’, ligesom der pludselig var færre hilsner på gaden i hjembyen i Vestjylland. ”Det er jo ikke, fordi jeg tænker, at jeg vil sige noget, der kan sætte Danmark i et dårligt lys. Der er bare medier, der spørger sådan nogle som mig om alt fra indvandring og smykkelov til #MeToo og ulvedebat, og så er vi da nødt til at svare oprigtigt. Alt andet er jo falsk. Ligesom det vil være en løgn ikke at nævne, at der er en dobbelthed i et fænomen som den danske hygge. Vi danskere er opvokset med, at hvis der kommer gæster til vores land, skal vi tale pænt om det hele: →
Side 67
8-årige Sabika bor i verdens største flygtningelejr i Cox's Bazar i Bangladesh. Ligesom hundredtusindvis af andre kæmper hun for at overleve under primitive og usikre forhold. Det er blandt andre børn som hende, pengene fra årets landsindsamling går til at hjælpe. (Foto: Aurelie Marrier d’Unienville) BLIV INDSAMLER Søndag den 4. november er der landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp – og vi har brug for dig Mere end 68 millioner mennesker er på flugt. De er flygtet fra krig og voldelige konflikter. Vi giver dem beskyttelse, tag over hovedet og hjælp til at overleve i nærområderne. Men vi kan ikke gøre det uden dig. Meld dig som indsamler nu. Din hjælp redder liv. Går du på gaden til vores landsindsamling, samler du gennemsnitligt 1000 kroner ind. FOR 1000 KRONER kan vi skaffe midlertidigt tag over hovedet til 5 familier på flugt.
