set dronning Ingrids rubin-tiara til kronprinsessen, og der var nogle rubiner til overs, som ju veleren Marianne Dulong brugte til at lave tre hårspænder og en ring. Min opgave var at lave no get, der lignede et gammeldags smykkeskrin. Det sværeste var at få det hele til at passe sam men. Jeg brugte rødt gedeskind med indmad i sandfarvet iris med guldpræg.” Så du har siddet med kronjuvelerne? ”Jeg fik ikke lov at se de rigtige juveler. Jeg fik lov at lege med nogle attrapper, som passede i størrelsen.” Hvad er dit vigtigste redskab? ”Alt, hvad jeg laver, er stort set på øjemål. Jeg bruger aldrig må leinstrumenter, men laver små mærker med en kniv på pappet og bygger det op, så det passer præcist. Jeg kender tykkelsen på det stof eller skind, det skal ind bindes i. Så ved jeg, at det slutter helt tæt. Det er kommet med øvelsen. En dag sidder det der.” Hvad kan et godt bogomslag? ”Det kan være som et kunst værk: Det vil dig noget. Det gik op for mig, da jeg i 2017 modtog Den Danske Bogdesignpris for bogen ’Mærke’, som jeg havde skrevet og indbundet. Jeg havde været igennem et forløb med modermærkekræft, og det fyldte meget. Jeg mistede lysten til at gå på arbejde og kunne ikke se ideen i at binde bøger ind læn gere. Så fik jeg ideen til at bruge mit fag til at bearbejde det. Jeg endte med at lave en scrapbog af journaludskrifter, fotos og hånd skrevne tankestrejf, der var ind bundet i hudfarvet gedeskind med en skindpålægning, som forestillede et modermærke. Jeg havde ikke tænkt så langt, som hvorvidt den ville berøre andre, men den blev taget godt imod. Vi bogbindere kan lave bøger, som er kunstobjekter i sig selv. Omsla get taler sit eget tydelige sprog.” Hvad er det bedste ved jobbet? ”Duften og taktiliteten. Jeg fodrer mit intellekt og min krop med alt muligt ved at røre og be arbejde materialer. Jeg elsker de forskellige marmorerede papi rer, som findes i et utal af varian ter. Hvis man går i antikvariater eller på biblioteker, kender man måske de ældre og marmorerede bogbind. Det er et meget gam melt håndværk, en asiatisk tra dition. Jeg syntes, at det lignede syretrip i starten med alle de psykedeliske mønstre, men jeg lærte at sætte pris på dem. Det er fantastisk smukke papirer, der er håndlavet, ét for ét. Man laver dem i store kar, blander farverne, trækker mønstrene, lægger sine ark, trækker farven af, og så er det ellers forfra.” Og den største udfordring? ”Jeg står hele tiden med materi alerne i hånden, mens processen står på. Der opstår ting, man ikke selv ville kunne have tænkt sig til. Man bliver overrasket.” Hvilken indbundet bog ville du tage med på en øde ø? ”’Det lykkelige Arabien’ af Thorkild Hansen, indbundet af Ole Olsen. Den skulle være helt fantastisk. På den måde ville jeg med sikkerhed få den læst og samtidig nyde det gode hånd værk af min læremester.” ■ Foto Co’libris Instagram-konto 56 Ud & Se O K T O B E R 2 0 1 8
Download PDF fil