3Nr. BOBLE-LIV ’Hambros Allé 7-9-13’ Lotte Kaa Andersen ➝ Denne roman om finanskrisens indtog i Hellerups champagne-ghetto udkom i 2015, men nu, hvor vi atter opfører os lige så grådigt som før krisen, er ’Hambros Allé 7-9-13’ og de to efterfølgende romaner særdeles aktuelle. Med humor, indlevelse og en sjælden indsigt i overklassens forvitrede og ofte desperate sociale mønstre rister Lotte Kaa Andersen (penge)magten i en rigmandsenklave på en af Danmarks dyreste villaveje. Det er sjovt, godt set og godt skrevet. Fra bogen: ”Hun vil fange sin mands opmærksomhed, hun vil fejre ham, overvælde ham, han skal mærke, at hun mener det. In- dian summer har hun kaldt det på invitationen. Så lyder det lidt af sommer, selvom hans fødselsdag ligger midt i september. Hun har en masse billeder i hovedet, hun ved lige, hvordan det hele skal være. Haven skal være fuld af gæster, hun vil servere enkle, sommerlige småretter, finger food, lige til at spise, ikke noget med tre sæt bestik og tunge kødretter på store middagstallerkener i Lines have. Det skal være let. Livlig snak over hvide langborde, gode drinks, måske giver folk sig til at danse på terrassen senere, det må gerne opstå lidt spontant. Der vil være unge og gamle og enkelte småbørn, og Kristian vil være glad for at se dem alle sammen. Han vil huske, at det er sådan, de er, de to, når de er bedst, de er jo sådan et par, der holder fest, hvor det skønne og det lette er det underliggende princip. Han vil huske, at det er selve kraften omkring dem; at de er det par, der forlænger sommeren for venner og familie. De er dem, der viser overskud, samler folk og dækker op i haven, tænder fakler og hænger lanterner i træerne, når det bliver mørkt, serverer natmad, gæsterne aldrig har smagt magen til, den slags. En stor hvid pavillon fylder det meste af haven. Line har sat gasvarmere op og købt 50 ens fleecetæpper ved et eksklusivt lagersalg i Rungsted Havn, de er gode at have til den slags lejligheder. (…) Det skal være stemningsfuldt og uhøjtideligt, sådan en dag, han altid vil huske. Det skal være som de lyserøde bobler, hun vil servere i høje, slanke glas. Én million bobler er der i et godt glas champagne. Det ved hun, for hun har læst det i Smag og Behag engang.” ’Hambros Allé 7-913’ er første del af Lotte Kaa Andersens trilogi om skyggesiderne ved at leve i solsiden nord for København. I 2016 udgav hun opfølgeren ’100 dage’, og 15. november udkommer ’Syv sind’, der er sidste bind i trilogien MOESGAARD MUSEUM PÅ DJENGIS KHANS STEPPER Mongoliets nomader ÅRETS STORE SÆRUDSTILLING Kristeligt Dagblad Århus Stiftstidende Jyllands-Posten I samarbejde med Støttet af GRATIS ENTRÉ for børn og unge under 18 år
Download PDF fil