LITTERATURTILLÆG Rigtige eventyrere 3 NYE REJSEBØGER OG EN KLASSIKER rejser over land Flyvemaskiner er vældig praktiske, når man skal udnytte tiden i en ferie. Men er det rejsen og ikke seværdighederne, der er selve attraktionen, må man ned i fart og ned på jorden. Det kan godt være, at du kommer til at være væk lidt længere på den måde. Win-win, siger vi på godt dansk. Her er tre nye og en gammel rejsebog, der giver inspiration til rejsen – med tog, muldyr eller kano. Én gang eventyrer. Inden Andreas Mogensen rejste i rummet, drog han blandt andet på sommerfugleekspedition til Amazonas. Foto presse, Unsplash, Netspeditionen /illustration fra ’De Eventyrlige’ Jorden rundt i 80 år Eventyrernes Klub fylder rundt i år, og det berejste herreværelse i Nyhavn (i dag 110 medlemmer, 0 kvinder) markerer det med udgivelsen ’De eventyrlige’ om de første 80 år til vands, til lands og under himlens tag. Bogen fortæller blandt andet historierne om den danske polarforsker Peter Freuchen, der stiftede klubben, og hans møde med en ung grønlandsk kvinde, der vasker håret i urin inden et bal, og om forhenværende BOPA-frihedskæmper Klavs Becker-Larsen, der i 1951 gør et forsøg på at blive den første til at bestige Mount Everest. Becker-Larsen nåede kun 6.800 meter op ad bjerget, men blev siden belønnet for forsøget med klubnummer 216. 13 lande, 27 byer … gennemrejste Kim Greiner og hans kone på vej mellem hjemmet i Østsjælland og rejsens mål på sydspidsen af Malaccah alvøen. Toget var den altovervejende transportform – Den Transsibiriske Jernbane tyggede den største bid af distancen – men indimellem benyttede de også offentlige rutebiler og sågar flodbåd, som på Mekong-floden. Tag med de to selvbestaltede globetrottere på den mere end 20.000 kilometer lange rejse i bogen ’Bumletog fra Borup til Singapore’. Nærmere himmelstrøg Det behøver ikke at være sydindisk monsun eller sandstorm i Gobi-ørkenen for at være eksotisk. Noget så gammeldags som en togrejse i vores egen tempererede del af verden kan også blive en opdagelsesrejse. I udgivelsen ’Oplev Europa med tog’ guider togbloggere og andre passionerede skribenter til specifikke strækninger – for eksempel fra Salzburg til Hallstatt og fra Inverness til Wick – men også til, hvordan man stiger af toget lige på polarcirklen, hvordan man får sin cykel med toget ude på kontinentet, og hvordan man skaffer sig Europas billigste togbilletter. Rejsende i spydighed Paul Theroux’ rejsereportage ’Den store jernbanebasar’ fra 1975 er forfriskende lidt benovet over alt det fremmede, forfatteren passerer på sin togrejse fra London til Japan og retur. Der er heller ikke meget af datidens esoteriske begejstring for det asiatiske. Tværtimod går der en sarkastisk grundtone gennem portrætter af hashrygende, forgældede hippier, der sander til i Afghanistan, til personalet på de sovjetiske tog – der drikker sig helt, helt ned. Det kan lyde mavesurt, men er underholdende og berøver ikke den eventyrlystne læser udlængslen. 110 Ud & Se Tematillæg
Download PDF fil