”Det er jo umuligt at gå med min mor eller far gennem Strøget i København eller på Hovedgaden her i Holbæk, uden at de hilser på næsten alle.” en følelse af, at jeg skulle forlade Holbæk, selvom alle andre omkring mig gjorde det. Jeg har følt mig underlig, fordi jeg valgte at blive. Alle mine venner tog til Køben havn. Jeg skulle genskabe hele mit netværk, da de alle sammen flyttede. Det var som at flytte til en ny by, fordi jeg skulle lære nye at kende. Jeg har taget mange små opgør i mit liv med alt muligt forskelligt, og jeg har også haft de følelser, som alle unge mennesker har af at være træt af et eller andet. Men det har aldrig været af byen. Selvom jeg ikke flyttede til København, har jeg stadig fået storbyliv. Jeg har stude ret hver dag i København, gået i byen, shop pet og levet det der storbyliv, men ’hjemme’ har altid været Holbæk. Jeg tror, der er mange unge mennesker, der flytter ind til storbyen, og der føler sig mere ensomme end nogensinde før. De tager væk, fordi de er trætte af, at de kender alle. Og så finder de ud af, at det er helt ad helvede til at være alene. Jeg har også følt mig alene i Holbæk, fordi de alle sammen rejste. Jeg tror ikke, at min formel passer til alle, men jeg synes, vi har et problem i, at så mange flytter til København. Ofte fordi deres venner gør det. Men hvem har star tet den kultur? Hvem har sagt, at det er det normale? Hvornår blev det for langt at pendle en time i tog til København for at studere? Jeg kan ikke forstå det. Jeg er lidt kritisk over for dem, jeg ken der, der flyttede fra Holbæk på trods af, at de havde nogle ting, de gerne ville her. For dem var det tosset at blive boende i Holbæk. Det var frygten for at gå i stå ved at blive boende. Men mit liv var gået mere i stå, hvis jeg var flyttet til København. Jeg blev og fik en kæmpe karriere. Både som borgmester, men også som projektleder på sommersko len, hvor jeg kendte de unge rødder, deres søskende, og hvor de hang ud. Jeg kender det miljø, de bor i. De muligheder havde jeg ikke fået, hvis jeg var rejst. Alligevel var jeg lige ved at gøre det. Jeg havde nærmest aftalt med to venner, at vi skulle flytte sammen i en lejlighed i Køben havn, indtil en anden veninde spurgte mig: ”Hvorfor rejser du væk fra alle de projekter, du er i gang med?” Det kunne jeg ikke svare på, så jeg blev boende og sagde ja til at blive stillet op som byrådskandidat. Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet. Det er sgu mig, det har vundet på den lange bane. ■ MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: • Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre • Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids • Mad og behandling til stærkt underernærede børn Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk Læger uden Grænser · Strandlodsvej 44, 2 · 2300 København S ·Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk
Download PDF fil