Døden har det med at komme Thomas Will i forkøbet. Det er over et halvt år siden, at den tyske efterforsker sidst fandt en mistænkt, og inden han kunne nå at få vedkommende retsforfulgt, var den formodede forbryder død og begravet. Men Thomas Wills liste af mistænkte strækker sig langt, og forbrydel- serne involverer mord. Tusindvis af mord. Derfor leder efterforske- ren ufortrødent videre. ”Der er dem, der mener, at vi spilder vores tid,” siger den 57-årige efterforsker. ”Men en for- bryder skal ikke slippe ustraffet. Uanset hvornår forbrydelsen blev begået.” Thomas Will jagter nazister. Så enkel lyder opgaven som ef- terforsker på Centralkontoret for Undersøgelse af Nationalsociali- stiske Forbrydelser. Siden Vesttysklands regering oprettede kontoret i 1958, har målet været det samme: Medlem- mer af Det Tredje Rige – hvor end på kloden de gemmer sig – skal findes og stilles til ansvar for det Thomas Will jagter nazister fra anden verdenskrig. folkemord, de udsatte jøderne for under anden verdenskrig. Tysk såvel som international presse har døbt Thomas Will og hans kolleger ’nazi-jægerne’, men den betegnelse huer ikke chefef- terforsker Jens Rommel, en firskåren herre i midten af fyrrerne. ”Det ville være mere korrekt at kalde os anklagere af nationalso- cialistiske lovovertrædelser. En jæger søger et trofæ med en riffel som sit våben. Vi leder efter forbrydere, og loven er vores våben,” siger han. Hitlers berygtede partipoliti. I øjeblikket undersøger Thomas Will arkiver fra Buchenwald, koncentrationslejren, hvor flere end 54.000 mennesker mistede livet. Han drejer sin stationære computerskærm for at skjule de scannede dokumenter. Arkivernes indhold er ”fortroligt, men ikke kontroversielt,” siger han. Hovedparten af dokumenterne beskriver trivielle dagligdagssager som vagtplaner, udstedelse af nye uniformer eller anmodninger om ægteskab mellem fangerne. Den slags kerer Thomas Will sig ikke synderligt om. Han holder til gengæld luppen over de navngivne personer, som står på papirerne. ”Hvis en person er nævnt, indikerer det, at vedkommende har været CENTR ALKONTORE TS OT TE efterforskere holder til i en gul byg- ning langs bymuren i den sydvesttyske by Ludwigsburg, en halv times kørsel fra Stuttgart. Da Adolf Hitler regerede, benyttede nazisterne faciliteterne til at sætte politiske fanger bag lås og slå. Her føles stadig som et fængsel. Gæster buzzes først gennem et massivt metalgitter, hvorefter en vagt indsluser dem via et monstrum af en sikkerhedsdør. Når efterforskerne befinder sig i bygningen, er de for det meste begravet i bunker af papirer, som de har fundet i tidligere koncentrationslejre rundt om i Tyskland og Østeuropa. Dokumenterne bærer ofte to S’er med samme skarpe kanter som lyn. Symbolet på JAGTKONTORET Siden 1958 har Centralkontoret for Undersøgelse af Nationalsocialistiske Forbrydelser (Zentrale Stelle zur Aufklärung nationalsozialistischer Verbrechen) i den tyske by Ludwigsburg jagtet nazister og nationalsocialistiske forbrydere fra anden verdenskrig. Kontorets otte efterforskere undersøger blandt andet gamle noter og vagtplaner fra nazisternes koncentrationslejre i et forsøg på at finde og retsforfølge overlevende forbrydere. Selvom langt de fleste formodede gerningsmænd er døde, inden de bliver fundet, har kontoret – senest i juni 2015 – fået politisk opbakning til at fortsætte arbejdet og vise, at retsvæsenet forfølger forbryderne mange år efter. A P R I L 2 0 1 8 Ud & Se 6 5
Download PDF fil