SLAGELSE STATION INGER DAVIDSEN Pensionist 78 år Min endestation er Dianalund. Da jeg flyttede dertil for 58 år siden, var det først og fremmest Filadelfia, epilepsicenteret, der prægede byen. Det var også her, jeg fik job som afdelingsleder på neurofysiologisk afdeling. Siden er der sket meget i Dianalund, og enorme nybyggerier har fået byen til at vokse gevaldigt. Det fungerer fint for mig, for der sker en masse i mit liv. Jeg går til knipling og gymnastisk. Og bordtennis. Bordtennisklubben søgte seniormedlemmer i aldersgruppen 60+, så jeg gik ned og spurgte om den øvre grænse. Nu spiller jeg fast en gang om ugen. Jeg havde aldrig rørt en bold før februar sidste år. Min mand døde for to år siden. Han fik kun to år i vores nye hus, som vi flyttede til efter at have boet på en gård uden for Dianalund i mange år. Han var 83 år og slidt op. Pludselig kunne han ikke mere. Der er mange ensomme timer nu. Det er derfor, jeg roder mig ud i en masse. Ellers går man hen og bliver sær. Jeg har for eksempel lige gravet hækken op foran mit hus. Jeg har en rigtig god drænspade. D E S T I N AT I O N PÅ SPORET AF . Hver måned tager vi med toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på. TEKST MORTEN HJORTSHØJ FOTO JASPER CARLBERG
Del
Print
Download PDF fil
