Side 42
“Hvis Lars synes, jeg har fejlet ved ikke at være der . altså det, det ville jeg sagtens kunne forstå” Det er et spørgsmål om prioriteter. Det er næsten umuligt at sætte det op som et valg, det har noget med ansvarlighed at gøre.” Føler du, at du gør nok for at se dine børn? “Både og,” svarer Lars Ulrich. “Hvis du er der 100 timer, skulle du have været der 120 timer. Hvis du er der 200 timer, skulle du have været der 250 timer. Derudover er der jo mange måder at være til stede på. Som i flere niveauer af fokusering. Hvis du sidder og kigger på din telefon i fire timer, selvom børnene er i det samme rum, så er en koncentreret halv time med dit barn 100 procent at foretrække.” Da han voksede sig ubændigt nysgerrig for et halvt århundrede siden, gav hans forældre ham en tøjleløs opdragelse, tiderne taget i betragtning. Gæsterne – jazzmusikere som Dexter Gordon og idrætshelte som Paul Elvstrøm – flokkedes omkring familiens Hellerup-hjem, og Lars blev rask væk fritaget for undervisning, hvis først Torben og Lone Ulrich vurderede, at der var perspektiv i at blive oppe til sent og lytte til det brogede persongalleri. Men ligesom Myles, Layne og Bryce må undvære deres trommespillende far i lange perioder, måtte Lars undvære sin tennisspillende og jazzrapporterende far i lange perioder. Et underskud, som Torben Ulrich flere gange bringer på banen: “Jeg tror, det var i 1967, at vi var et helt år sammen i Australien. Og så var der så andre år, hvor jeg var meget på rejsende fod, alene, og Lars var meget med sin mor og sine bedsteforældre. Uden mig.” Torben Ulrich fugter sine læber inde bag skægget. Der er væde i det rolige blik. Han begiver sig ud i at remse navne op på fædrene til en række af Lars’ jævnaldrende kammerater. Travle mænd, der på beslægtede måder kom til at forsømme det her med at være nærværende. Synes du egentlig, at du var for meget væk? “Jaaaa. Det er da klart, at jeg synes, jeg har været for meget væk,” siger Torben Ulrich. “I en vis forstand. I en anden forstand var jeg meget interesseret i at spille musik og rejse rundt via tennisspil og høre bluesmusikere i Chicago, New Orleans-jazz i New Orleans og bebop i New York. Men fra et familiesynspunkt var der en problematik forbundet med alt det. Så hvis Lars synes, jeg har fejlet ved ikke at være der . altså det, det ville jeg sagtens kunne forstå.” Er det noget, I har talt om før? Torben: “Nej, det har vi sådan set ikke.” Lars: “Ikke meget, nej.” Torben: “Men vi ved godt, hvad det er for en problematik, begge to. Man kan jo ikke undsige sig at være far.” 42 Ud & Se Marts 2018
Side 43
Vores læsere siger, vi er kritiske, seriøse og troværdige Vurder selv. Prøv Information gratis i en måned mit.information.dk/udogse
