JULESTAFET CHEFDVÆRGEN SIGRID HUSJORD 38 år, skuespiller DECEMBER 2015. Det kunne ikke være anderledes. Selvfølgelig begyndte Sigrid Husjords optagelser på den første dag i julemåneden. Med sine 117 centimeter ville nogen måske mene, at skuespilleren var oplagt til rollen som sjakbossen Heinz – lederen af de syv små dværge. Sådan tænkte Sigrid dog ikke på det, for hun var ikke vant til at spille mand, hun var vant til at spille kvinde. Sigrid var godt nok født og opvokset i Norge, men hun havde slået sig ned som skuespiller i Danmark. Den første rolle landede hun, mens hun stadig var ved at uddanne sig på The Commedia School i København, og siden var skuespillet blevet hendes levebrød. I 2013 Julekalendere var ikke fremmede for hende. Det var kun det med at spille mand, som var nyt havde hun spillet overfor Nicolaj Kopernikus i Tvillingerne og Julemanden på TV 2, så julekalendere var ikke fremmede for hende. Det var kun det med at spille mand, som var nyt. Sigrid satte sig til rette foran sminkørerne. Det tog noget tid, men de udrettede ting og sager og forvandlede hende, så man til sidst ikke anede, at der gemte sig et feminint væsen bag Heinz, dumstædige facade. I Den anden verden havde hun en del scener med de seks andre dværge og en del scener med Prinsen. Og så selvfølgelig med Sara, der havde forvildet sig ned gennem den hemmelige port. Dronningen, altså Sofie Gråbøl, så Sigrid ikke meget til, for de havde ikke nogen scener med hinanden. Til gengæld var hun med, da der skulle tages billeder til pressen. Sigrid undlod at sige det til fotografen – at de slet ikke optrådte sammen i løbet af julekalenderen. Hun var skuespiller, og hvis instruktøren og produceren sagde god for det, var det ikke hendes hovedpine. 34 Ud & Se December 2016 HAM, DER FÅR ØRET TIL AT SE JESPER MECHLENBURG 44 år, komponist NOVEMBER 2016. Som julekalender-komponist blev man ved. Man blev ved og ved. Lige indtil den bitre ende, som så blev afløst af den søde juletid. Om sølle tre uger skulle første afsnit af Den anden verden stråle ud gennem fladskærmene i de danske tv-stuer, og alligevel sad Jesper Mechlenburg stadig i sit støjisolerede lydstudie i Laksegade og arbejdede på den helt rigtige underlægningsmusik. Han havde netop fået afslutningen på julekalenderen tilbage fra klipperen, og nu skulle musikken tilpasses til hver enkelt scene, så stemningen kunne understreges med den største præcision. Som ansvarlig komponist var det vigtigt for Jesper at underbygge fortællingen, og det gjorde han bedst ved at lade musikken følge karakterernes mindste bevægelser. Hvis først lyd og billede gik op i en højere enhed, ville stemningen – afslappet eller anspændt eller noget helt tredje eller fjerde – blive forstærket. For eksempel ville et par violinstrejf i det lyse register sende signaler til underbevidstheden om, at der var noget uhyggeligt på færde. Og det var der ganske ofte, når det gik vildest for sig nede i eventyruniverset. Oppe i virkeligheden var der også spændinger og intriger, men af mindre eventyrlig karakter. Her forsøgte komponisten i stedet at fremtrylle et virkelighedsnært lydbillede, noget, der kunne akkompagnere den daglige trummerum på Det Gyldne Teater. Jesper havde haft travlt i sit lydstudie. På halvandet år var det blevet til mere end 100 stykker musik, der kunne bruges i julekalenderen. Nogle af dem var helt korte, måske 10-15 sekunder, andre kunne vare op til et par minutter. Den længste af de mange kompositioner var selvfølgelig temasangen. Den var vigtig. For hvis man først havde et radiohit med sin temasang, så gjorde den gratis reklame for julekalenderen, og DR ville gerne have så stort et publikum som overhovedet muligt. Det ville Jesper også, og han gjorde sig umage med at finde de helt rigtige sangere. Længe efter at filmoptagelserne ude i den gamle tv-by var færdige, gik det op for ham, at Caroline havde deltaget i Voice Junior og var ret så dygtig. Fanny vidste det ikke selv, men hun klingede også godt, og så blev det de to hovedroller, der også skulle være sangstjerner. Nummeret hed Den anden verden, ligesom julekalenderen, og var et storladent stykke pop. Sangteksten handlede om søsterkærlighed og om tvivl og mindede ikke om de fleste andre sangtekster. Det ville nu også have været mærkeligt, når julekalenderen ikke mindede spor om andre julekalendere. Den anden verden var helt sin egen. Fra ende til anden. ILLUSTRATION: ANJA VANG KRAGH
Download PDF fil