K ATA S T R O F E C H E F E N LISA HENRY Katastrofechef for Folkekirkens Nødhjælp. Har rejst til og fra konflikten omkring den nyoprettede stat SYDSUDAN i 20 år. AFREJSE Den første gang jeg var i Sydsudan, f løj vi ind fra nabolandet i et firepersonersf ly. Jeg kiggede ned og tænkte: Hvor i alverden skal vi lande her? Det var bare et lille jordspor og et skilt på et træ, hvor der stod International Lufthavn. Det var under krigen for 20 år siden, da landet endnu ikke var blevet selvstændigt, og jeg har været tilbage næsten hvert år. På den tid er vi gået fra nødhjælp, hvor vi i perioder kun kunne dumpe mad ud fra f lyvemaskiner, til faktisk at kunne bo der og planlægge to år frem i tiden. UDFORDRING I december 2016 traf vi den svære, men nødvendige beslutning, at evakuere vores medarbejdere fra landet igen. Hele verden kiggede med og heppede på den nye regering, da de fik deres uaf hængighed i 2011. Men de kunne ikke få en fredsaftale, der holdt. Den sydsudanske befolkning fik lov at stemme, og det er tydeligt, at de er færdige med den krig. Men jeg synes, at regeringen har svigtet det ønske 100 procent. Det skuffer mig professionelt og også personligt. Igen, igen er der et langt træk foran os. LYSPUNKT Heldigvis kan man kanalisere sin frustration over i at hjælpe de mange lokalorganisationer. På trods af balladen på nationalt niveau får de ryddet landminer og organiseret landbrug i yderområderne. En af dem kørte en større vaccinationskampagne af kvæg, hvor vi hjalp med logistikken. I det her tilfælde at finde køletasker til vaccinerne, så de kunne holde til at blive f løjet og bagefter bumpet langt i en Land Rover. De lokale drenge var blevet organiseret til at bygge en kæmpe indhegning af tornebuske ude midt i ingenting og samle f lere tusinde stykker kvæg. Man skulle virkelig bevæge sig hurtigt for ikke at blive stanget ned. 50 Ud & Se Marts 2016 Efter tyve år i Folkekirkens Nødhjælp er Lisas pas fyldt med stempler fra blandt andet Nepal, Kenya og Syrien. Sydsudan er et af de steder, hun har rejst til flest gange. Og som fylder meget i hendes bevidsthed.
Download PDF fil